Mand bag brand i Slagelse får bøde

En mand får nu bøde for ufrivilligt at starte en brand på fisketorvet i Slagelse lørdag aften for en uge siden.

En mand får nu en bøde for den brand, der opstod i en etageejendom på Fisketorvet i Slagelse, så en lejlighed udbrændte sidste lørdag.

Den brand, som sidste lørdag aften bredte sig fra en emhætte og skabte kraftig røgudvikling i etageejendommen på Fisketorvet 4 i Slagelse, får nu konsekvenser for en af lejlighedens beboere.

En mand får en bøde for den ufrivillige brandstiftelse. Det skriver avisen Sjællandske.

Den større brand opstod formentlig i en frituregryde, som manden havde efterladt uden opsyn, hvorpå ilden havde bredt sig til en emhætte. Resultatet blev store skader på forretningerne i underetagen.

Og det har nu affødt en bøde til den ufrivillige brandstifter.

- Han får en bøde efter Beredskabsloven for at have handlet uagtsom, siger politikommissær Tom Stysiek til avisen.

Ifølge avisen har politikommissæren ikke ønsket at fortælle, hvor meget bøden lød på.  

Da der er sket skader for flere millioner kroner, kan manden ifølge avisen muligvis blive opkrævet erstatningskrav fra forsikringsselskaberne.

Læs også Beboere evakueret efter større brand i etageejendom

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App