Mand anklaget for voldtægt af barn: Skal for retten efter 20 år

En 43-årig mand fra Slagelse er tiltalt for at have voldtaget en syvårig dreng for 20 år siden. I dag skal han for retten.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 43-årig mand fra Slagelse, der er anklaget for at have voldtaget og udført andre seksuelle overgreb mod en syvårig dreng, skal torsdag i vidneskranken ved Retten i Næstved.

Det skriver Sjællandske.

Overgrebene skulle ifølge anklageskriftet have fundet sted i perioden fra 1997 til 2001. Hvis den 43-årige kendes skyldig, kan han få op til 12 års fængsel.

Det har ifølge avisen indtil fornylig været uvist, hvornår sagen ville blive ført ved retten. Der mangler nemlig en personundersøgelse af tiltalte.

- Men retsmødet vil finde sted som planlagt. Det er dog blot skyldsspørgsmålet, der tages stilling til. Altså om han er skyldig i anklagerne. Dommen vil i så fald blive afsagt senere, da vi venter med at se, om han er eget til straf eller ej, siger anklager Mariam Khalil fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Sjællandske. 


Nyhedsoverblik