Det vi har sammen

23-årig mand slår ældre dame med gangstativ og overfalder to betjente

01:35

Arkivfoto Foto: TV ØST

1 af 2

En 23-årig mand begik hærværk mod biler. Senere samme aften bryder han ind hos ældre dame, slår hende med gangstativ og slår og sparker to betjente.

En 23-årig mand havde travlt lørdag aften. 

Klokken 22.56 får Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi en anmeldelse om flere tilfælde af hærværk mod biler. Den yngre mand havde revet sidespejle af seks biler omkring Stubbekøbingvej i Nykøbing Falster. 

Tre minutter senere - 22.59 - får polititet en ny anmeldelse. Om den samme mand. 

Slår gangbesværet dame med rollator

Han var kravlet ind ad et vindue hos en 61-årig, gangbesværet dame, og havde truet hende for at få penge. 

Da kvinden rejser sig, slår den unge mand hende i hovedet med hendes gangstativ. Det lykkedes dog damen at komme ud af huset, hvor hun kommer i kontakt med et vidne. Hvem, der ringer til politiet af de to, er ikke sikkert. 

- Hun (den 61-årige dame, red.) har det sådan set godt, siger Ove Christoffersen, vagtchef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til TV ØST.

Kvinden har blødt lidt fra hovedet, og hun har været til undersøgelse på hospitalet og er blevet skannet. Der er ikke alvorlige skader.

Slår og sparker betjente 

Det er et noget atypisk forløb

Ove Christoffersen, vagtchef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Men da politiet kommer, er manden stadig inde i huset. Politiet går ind, hvorefter manden slår en kvindelig betjent i hovedet med en knytnæve. En mandelig betjent tager over, som bliver ramt af spark af den unge mand. 

- Det er et noget atypisk forløb, siger Ove Christoffersen.

Politiet oplyser, at de endnu ikke ved, hvad der fik den 23-årige mand til at begå hærværk og vold. 

Den unge mand er nu i politiets varetægt og skal senere fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing Falster. Han er sigtet for hærværk, hjemmerøveri og vold mod politiet, oplyser Ritzau.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App