Det vi har sammen

"Man burde have set tidligere, at der ikke var penge"

Knabstrup Hallen er i knibe. For hallens skydebane skal renoveres for at kunne eksistere, men det er der ikke længere penge til.

Knabstrup Hallen får ikke de penge, som den var stillet i udsigt. Derfor kan hallens skydebane risikere at lukke om et år, fordi den ikke kan blive godkendt af myndighederne. 

Tilbage står hallens frivillige og undrer sig over det politiske forløb. 

- Vi er nødt til at finde en løsning nu. Hallen står og forfalder, og det bliver dyrere og dyrere, der er utætheder i taget og der er fare for, at der kan sive vand ind ved nogle lyskasser, siger Jacob Trøst, formand for Knabstrup Hallens bestyrelse. 

Vi er nødt til at finde en løsning nu

Jacob Trøst, formand for Knabstrup Hallens bestyrelse

- Vores ønske er at gøre borgerne opmærksomme på, hvordan politikerne prioriterer. 

Skydebanen skal renoveres

For seks år siden var der kun 32 medleemmer i skytteforeningen. Den yngste var 33 år. I dag er der 145 medlemmer - hvor 50 af dem er børn og unge. 

Knabstrup Hallen, der er en selvejende instritution, blev dannet af byens borgere i 1970 og danner rammen om byens idrætsliv. Hallen har egen bestyrelse og bruges af Knabstrups idrætsforening, badminton, line dance, 

Men nu skal skydebanerne renoveres. De er fra 1970, og de kan ikke følge med de moderne krav. Der er blandt andet krav om udsugning. Der skal være et udsugningsanlæg, der fjerner krudtrøg. De skal have et nyt kuglefang - det, de har, er slidt ned.

Der er også en gammel jordvold, der er blevet skudt på den i 47 år, og her er der en del opmagasinering af bly, og den er ikke længere forsvarlig, fordi den er fyldt op af kugler. 

Der er også krav om at gulvet skal være vaskbart. De har jordgulv, så der skal støbes et helt nyt gulv. 

Der er ikke penge til det hele

Sammen med kommunen har bestyrelsen gennemgået de ting, der trænger til at blive sat i stand. De har prioriteret, hvad der er vigtigst. 

Man burde have kunnet se tidligere, at der ikke var penge til det

Jacob Trøst, formand for Knabstrup Hallens bestyrelse

- Vi fik at vide, at der ikke var penge til det hele, så vi skulle prioritere. Og skytteforeningen var begyndt at indhente diverse tilbud, lyder det fra Jacob Trøst.

- Men så får jeg en mail: "Der er meget færre penge, derfor arbejder vi nu med to modeller med en mindre sum. Så I skal skarpprioritere". Og fair nok.

Det ender dog med, at politikerne prioriterer helt anderledes end administrationen havde indstillet. Og dét mener bestyrelsen, at kommunen skulle have afklaret meget tidligere. 

- Man burde have kunnet se tidligere, at der ikke var penge til det. Det bør ikke komme som en overraskelse, for vi har jo brugt meget tid på det, siger Jacob Trøst.

- Og nu undrer vi os over, at vi har fået taget alle pengene, at de tager pengene for at bruge dem på andres underskud. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App