To mænd stjal bil i tomgang: Blev sporet af mobil

To mænd fra Lolland er blevet sigtet for tyveri, efter de stjal en bil i tomgang.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En kvindelig bilejer fik sig en kedelig overraskelse, da hun mandag et kort øjeblik forlod sin bil

Mandag morgen blev hendes bil stjålet fra en adresse i Maribo på Lolland.

Bilen holdt i tomgang, mens ejeren var væk fra bilen et øjeblik for at ordne et ærinde, men da hun kom tilbage kort efter, var bilen væk.

Politiet fandt også amfetamin

Heldigvis lå kvindens telefon også i bilen, og via den kunne bilen spores.

Det betød, at Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi et par timer senere fandt frem til bilen og to mænd på 44 og 58 år fra henholdsvis Nakskov og Maribo. De blev begge anholdt og sigtet for biltyveri.

Desuden fandt politiet amfetamin på den 44-årige, og han blev derfor sigtet efter lov om euforiserende stoffer og for at køre i påvirket tilstand.


Nyhedsoverblik