To mænd sigtes for at have påkørt familiefar med vilje

De to mænd, der i aftes blev anholdt efter at have påkørt og dræbt en 39-årig mand, er nu sigtede i sagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 26-årig mand fra Brøndby og en 27-årig mand fra Roskilde blev torsdag aften anholdt for at påkørt og dræbt en 39-årig familiefar.

De to mænd havde angiveligt skændtes med den afdøde et par timer inden, han blev påkørt.

Efter i første omgang at være flygtet fra stedet, kontaktede de unge mænd selv politiet og fortalte, at de havde kørt en mand ned.

Risikerer fængsel i op til ti år

De to mænd blev anholdt klokken 23:30, og politiet har fredag formiddag besluttet at sigte dem i sagen. De blev fredag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør.

De er sigtet efter straffelovens §246, som handler om at have angrebet et menneske, som efterfølgende har fået alvorlige skader eller er omkommet. De nægter sig dog begge skyldige i sigtelsen.

Bliver man dømt efter denne skærpende paragraf, risikerer man fængsel i op til ti år.

Artiklen er opdateret
Artiklen er opdateret med nye informationer.

 


Nyhedsoverblik