To mænd savnes stadig efter sejltur

To mænd har været forsvundet siden onsdag aften, hvor de sejlede ud fra Faxe Ladeplads. Politiet frygter, at begge mænd har mistet livet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet frygter det værste for to mænd, som har været forsvundet siden onsdag aften, hvor de sejlede ud fra Faxe Ladeplads.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

De to mænd, der begge er fra Faxe og henholdsvis 38 og 50 år, sejlede onsdag aften ud fra havnen i Faxe Ladeplads i en jagtpram. Men da de ikke var vendt hjem torsdag, blev der slået alarm til politiet, som iværksætte en omfattende eftersøgning.

quote Vi frygter, at de kan være kæntret eller faldet i vandet ude i Faxe Bugt.

Anders Mikkelsen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

- Vi har ledt efter dem med helikopter, både fra Søværnet og med hundepatruljer. Men vi har ikke fundet dem, siger Anders Mikkelsen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til TV ØST.

Der blev desuden indsat droner i eftersøgningen, ligesom politiet har forsøgt at spore de to mænds mobiltelefoner. 

Hvis nogle har oplysninger, kan politiet kontaktes på 1-1-4.
Hvis nogle har oplysninger, kan politiet kontaktes på 1-1-4. Foto: Torkild Svane Kraft

- Men mobilen gik død onsdag midnat, fortæller vagtchefen.

Derfor har politiet valgt at indstille eftersøgningen.

- Vi har søgt i alle de områder, hvor de kunne være. Men vi har ikke mere at gå efter som eksempelvis mobiltelefoner, så der er ikke noget, der tyder på, at de er drevet i land eller gået i land nogen steder, siger Anders Mikkelsen. 

politi_helikopter.jpg
Læs også
Stor eftersøgning i gang: To mænd savnes efter sejltur
politi_helikopter.jpg
Læs også
Stor eftersøgning i gang: To mænd savnes efter sejltur

Hos politiet frygter man, at de to mænd fra Faxe har mistet livet i bølgerne.

- Vi frygter, at de kan være kæntret eller faldet i vandet ude i Faxe Bugt. Vandet er jo stadigvæk koldt, så hvis ikke man har det rette udstyr på som overlevelsesdragt, så kan man ikke være i vandet i særlig mange timer, for så dør man, siger Anders Mikkelsen.

Politiet søger vidner

Selvom politiet har indstillet eftersøgningen, så ønsker de stadig at høre fra eventuelle vidner. Sagen er nemlig ikke afsluttet.

quote Siden er der ikke nogen, der har set noget til dem

Anders Mikkelsen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

- Hvis nogen bare har det mindste kendskab til noget i den her sag, så er det interessant for os, siger Anders Mikkelsen og tilføjer:

- Det er bekymrende. De sejler ud fra Faxe Ladeplads klokken 21.00 og sejler formentlig mod nordøst op langs kysten. Siden er der ikke nogen, der har set noget til dem. Deres jagtpram er heller ikke fundet.

Politiet har været i kontakt med familie og venner til de to mænd.

Hvis man har oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik