Madspilds-Rasmus stifter forening: Jeg har brug for jeres hjælp

Den 17-årige iværksætter har meget at se til med projektet 'Stop spild lokalt'. Derfor har organisationen nu fået en bestyrelse, som skal hjælpe ham.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tirsdag aften afholdte den nyoprettede organisation ’Stop spild lokalt’ sin første generalforsamling.

Den 17-årige iværksætter, Rasmus Erichsen, stod naturligvis i spidsen for arrangementet, hvortil der skulle stiftes en forening og herfra udpeges en bestyrelse.

- Jeg har brug for nogen, der kan hjælpe mig og støtte mig og udvikle det, så det bliver så godt som muligt. Så er det dejligt, jeg nu har en bestyrelse, der kan tage lidt af læsset, siger Rasmus Erichsen.

I bestyrelsen sidder blandt andet Rasmus Erichsens far, Benjamin Erichsen, som har bakket sin søn op om projektet, siden det startede.

quote Jeg har brug for nogen, der kan hjælpe mig og støtte mig og udvikle det, så det bliver så godt som muligt

Rasmus Erichsen, `Stop spild lokalt´

Mere fokus på projektet

Rasmus Erichsen indledte generalforsamlingen med en lille tale, hvori han fortalte, hvor vigtigt det er, at der bliver sat endnu mere fokus på projektet, end hvad der allerede er.

- Vi kan brødføde hele Afrika med alt det mad, vi smider ud i Danmark, siger han til TV ØST.

Udviklingsplaner

Derudover blev der talt om udviklingsplaner med projektet. Men ifølge Rasmus Erichsen var der ikke meget tid til at drøfte planerne for fremtiden. Derfor afholdes der endnu et bestyrelsesmøde den 29. november.

- Her skal vi tale om innovative muligheder, lagerplads og lignende, siger Rasmus Erichsen.

quote Vi kan brødføde hele Afrika med alt det mad, vi smider ud i Danmark

Rasmus Erichsen, `Stop spild lokalt´

Startede med én facebookgruppe

’Stop spild lokalt’ startede med en facebookgruppe i Korsør, hvor man kan hjælpe hinanden med at udnytte mad, der alligevel skal smides ud. Siden da er gruppen blevet til mange og har bredt sig til omkring 60 byer landet over.

Rasmus Erichsen administrerer grupperne i alle de byer, der har taget konceptet til sig.

Du kan gense indslaget med Rasmus Erichsen her.

 


Nyhedsoverblik