Lystsejler finder død person i havet syd for Falster

Den afdødes identitet og dødsårsagen kendes sidst på eftermiddagen lørdag endnu ikke. Foto: Claus Hansen - Folketidende

Gedser Redningsstation har lørdag bjærget en død person i havet sydvest for Gedser på Falster.

En lystsejler har lørdag fundet en død person i farvandet sydvest for Gedser.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Vi modtager anmeldelsen klokken 14.10, og vi har efterfølgende sendt Gedser Redningsstation ud for at bjærge liget, siger vagtchef Stefan Jensen.

Den afdødes identitet og dødsårsagen kendes endnu ikke.

- Der vil blive foretaget et ligsyn, og så må vi se, om vi kommer nærmere dødsårsagen og identiteten, siger Stefan Jensen.

Har kontaktet nabolande

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har ikke kendskab til, at nogen skulle være meldt savnet i området, hvor den afdøde er fundet.

Søndag morgen fortæller vagtchef Ole Hald fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, at politiet ikke er kommet nærmere at identificere den afdøde.

- Vi har meldt det ud til vores nabolande for at se, om der skulle være nogen savnet der. Men ellers kommer der nok først nyt i næste uge, siger han til TV ØST.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App