Lynnedslag giver fejl på signalerne i togtrafikken

Et lynnedslag giver fejl på signalerne, og det betyder, at der vil være længere rejsetid mellem Roskilde og Kalundborg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er varslet voldsomt vejr søndag. 

Og det voldsomme vejr påvirker nu også togtrafikken. For mellem Roskilde og Kalundborg er der pt. længere rejsetid, på grund af et lynnedslag som har skabt fejl på signalerne. 

Det samme gør sig gældende mellem Holbæk og Vipperød, hvor et lynnedslag også driller signalerne. 

- Der er vagter på vej nu til stedet. Men det er ikke til at sige, hvornår det er rettet op, da jeg ikke ved, om der er sket større skader eller det blot er en sikring, der er gået, siger Hans Henrik Tipperup, togleder ved Banedanmark.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kør forsigtigt

Hele Sjælland og Lolland-Falster har været ramt af et voldsomt regnvejr. Og i Slagelse har det betydet et dobbelt skybrud, da der faldt 29 millimeter regn på blot 20 minutter. 

Også i Kalvehave i Vordingborg blev en kvinde berørt af uvejret, da et lyn slog ned i hendes hus. Hun er nu blevet genhuset. 

Begge politikredse i regionen opfordrer desuden til, at man kører efter vejret, da der er meget vand på vejene. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 


Nyhedsoverblik