Lukket skole ved vandet bliver til luksusboliger

Den gamle Bøgestrøms Skole ved vandet i Præstø er blevet købt og skal nu indrettes til luksusboliger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Skoler rundt omkring i de danske landsbyer får ofte lov til at forfalde, når de ikke længere bruges.

Sådan ender det formentlig ikke for Bøgestrøms Skole, der i mere end 40 år fungerede som specialskole for Gladsaxe Kommune. Bjarne Schultz-Andersen fra Vordingborg har nemlig købt ejendommen, hvor han vil indrette den til luksusboliger.

Det skriver Sjællandske.

- Det skal være liebhaverboliger. Jeg forventer, at der vil være folk, der har lyst til at bo her hele året, men boligerne vil også, ligesom alle andre boliger i Vordingborg Kommune, kunne købes som flexbolig og dermed fritidsbolig, siger han til avisen.

Der er registret ni bygninger på ejendommen med en ejendomsvurdering på cirka 15 millioner kroner.

Skolen var ifølge avisen den sidste større arbejdsplads ved Stavreby, hvor den beskæftigede ti ansatte. I disse dage holder den nye ejer ophørsudsalg over skolens inventar.


Nyhedsoverblik