Lovgivningen om tyggetobak møder stor modstand: Udvalgsformand vil ikke ændre reglerne

At tyggetobak stadig er lovligt kritiseres fra flere kanter. Sundhedsudvalgets formand og Tobaksproducenterne afviser dog, at reglerne bør ændres.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det bliver mere og mere populært blandt de unge i regionen at bruge snus.

Det på trods af, at det blev forbudt at sælge de små tobaksfyldte poser i Danmark den 1. januar 2016.

De seneste uger har TV ØST sat fokus på unges brug af den ulovlige snus og den lovlige tyggetobak.

Nu blander Charlotta Pisinger, der er ph.d. og forskningsoverlæge ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, sig i debatten. 

unge_bruger_snus_.transfer.jpg
Læs også
Eksperter i Slagelse advarer: Snus er et stigende problem blandt unge
unge_bruger_snus_.transfer.jpg
Læs også
Eksperter i Slagelse advarer: Snus er et stigende problem blandt unge

Indholdet er fuldstændigt det samme

Ifølge overlægen er der i bund og grund ikke forskel på de to tobaksprodukter, der lige nu befinder sig på hver deres side af den danske lovgivning.

- Snus og tyggetobak er lavet på en lille smule forskellig måde, hvis man skal høre, hvad tobaksindustrien siger. Det ene er skåret på den ene måde, det andet er skåret på en anden måde. Men hvis man ser på indholdet, er det fuldstændigt det samme, der er i. Jeg vil sige det på denne måde: Om du kalder det en bøf, eller om du kalder det hakket kød, så er det oksekød alligevel – det er jo ingredienserne, det kommer an på, siger Charlotta Pisinger.

quote Om du kalder det en bøf, eller om du kalder det hakket kød, så er det oksekød alligevel – det er jo ingredienserne, det kommer an på

Charlotta Pisinger, ph.d. og forskningsoverlæge ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Både snus og tyggetobak bør være ulovligt

Af den årsag mener overlægen, at man bør tage konsekvensen og også ulovliggøre tyggetobakken.

- Det bør selvfølgelig ikke være lovligt at sælge tyggetobak i Danmark. Når vi har forbudt snus, skal vi også forbyde tyggetobak – for det er fuldstændigt det samme, siger hun og understreger, at tyggetobak kun er kommet på markedet for at omgå snusforbuddet.

- Industrien er fantastisk gode til at sno sig udenom reguleringerne og se, hvor langt de kan få lov at gå. Hvis der ikke er nogen, der regulerer dem, så er de jo bare heldige. Derfor er det vores og politikernes ansvar at blive ved med at holde øje med dem og blive ved med at stramme reglerne, når de prøver at snyde, siger Charlotta Pisinger.

- Politikerne bør tænke sig om. Det er jo ikke rocket science.

snustobak.jpg
Læs også
Misbrugsekspert om snus: Forbud dur ikke
snustobak.jpg
Læs også
Misbrugsekspert om snus: Forbud dur ikke

Brancheorganisation ønsker ikke strammere regler

Brancheorganisationen Tobaksproducenterne og tobaksfirmaet V2 Tobacco ønsker ikke at forholde sig til Charlotta Pisinger og andre eksperters kritik og påstande om at ville omgå loven. 

Tobaksproducenternes direktør, Maria Krüger Torp, vil dog gerne understrege, at man fra brancheorganisationens side ikke ønsker strammere lovgivning.

- EU’s tobaksdirektiv nævner specifikt tyggetobak som et produkt, der ikke er forbudt. Vi mener ikke, at Danmark bør være mere restriktive end EU på det her område, skriver hun i en mail til TV ØST.

Skal ikke sælges til mindreårige

Maria Krüger Torp synes dog alligevel, ligesom Charlotta Pisinger, at der ligger et ansvar hos politikerne.

- Når det som på skolerne i Slagelse viser sig, at mindreårige forbruger aldersbegrænsede produkter som tyggetobak, er det væsentligt at se på, om lovgivningen bliver overholdt i butikkerne, siger hun. 

Ikke politikernes ansvar med ulovligt snus

Jacob Jensen
Læs også
Jacob Jensen kritiserer salg af tyggetobak
Jacob Jensen
Læs også
Jacob Jensen kritiserer salg af tyggetobak

Jacob Jensen (V), der er valgt i Sjællands Storkreds og medlem af Sundhedsudvalget i Folketinget, fortalte søndag til TV ØST, at han vil forsøge at få reglerne på området strammet.

- Det kan simpelthen ikke have sin rigtighed, at snus er gjort ulovligt, men så giver vi det bare et andet navn og en anden indpakning, og så er det lovligt, selv om indholdet er det samme. Jeg vil tage en snak med Sundhedsudvalget og måske også ministeriet om det her. Det virker for mig helt barokt, at det her kan være lovligt, sagde han.

Udvalgsformand afviser debat

Men lige netop Sundhedsudvalgets formand, Liselott Blixt (DF), afviser, at emnet vil blive taget op i udvalget.

- Vi har i Sundhedsudvalget diskuteret det indgående, og vi har ikke i sinde at forbyde tyggetobak. Vi gjorde faktisk meget for ikke at forbyde snus, men det var desværre en EU-forordning, siger hun.

- Jeg er lodret uenig med Jacob Jensen, og jeg tror heller ikke, at alle i Venstre er enige med ham. 

quote Når indholdet er det samme i snus og tyggetobak, kan vi undre os over, at noget er lovligt og noget er ulovligt

Kristine Thorlacius, næstformand i Tandlægeforeningen

Giver irreversible skader i  munden

Det er man dog hos Tandlægeforeningen, hvor næstformand Kristine Thorlacius, kan fortælle, at snus giver stadig større problemer.

- I en rundspørge blandt 527 tandlæger fortæller fire ud af ti, at de har patienter, der har skader i mundhulen som resultat af brugen af snus. Der sker en fortykning der, hvor posen sidder, og tandkødet begynder at trække sig tilbage, så tandrødderne bliver blottede. Selv om man stopper med at bruge snus, kommer tandkødet ikke tilbage. I sidste endte kan det betyde, at tænderne falder ud, fordi de ikke har noget at fæstne i, siger hun.

- Når indholdet er det samme i snus og tyggetobak, kan vi undre os over, at noget er lovligt og noget er ulovligt, siger næstformanden.

 

TV ØST har forsøgt at få brancheorganisationen Tobaksproducenterne til at beskrive forskellen på snus og tyggetobak, men de har valgt ikke at besvare dette spørgsmål. 

 


Nyhedsoverblik