Lottomillionær uden vindertal: En million på vej til vinder i Nordvestsjælland

I weekenden blev seks danskere lottomillionærer. Arkivfoto. Foto: TV ØST

Lotto har været i gavehumør i weekenden, hvor seks nye lottomillionærer blev fundet.

Hvis man rammer syv rigtige på en lotto-kupon, kan man være sikker på, at der er en milliongevinst på vej.

Men det kan man åbenbart også, selvom man ikke har ramt et eneste vindertal.

I 2014 indførte Lotto nemlig ’Millionærgarantien’, som gør det muligt at vinde på alle spillede rækker uanset udfald, og i forbindelse med spilfirmaets fødselsdag får spilleglade danskere nu en ekstra millionchance.

Det betyder, at der hver lørdag skal findes tre ekstra lottomillionærer udover den almindelig lodtrækning.

Man har jo altid lov at drømme om, at det er en selv, der bliver en af de heldige vindere

Pernille Wendel Mehl, adm. dir. i Danske Lotteri Spil

Og en af de weekendens heldige ’Millionærgaranti’-vindere skal findes i Højby Sj. i Nordvestsjælland.

Den nyslåede lottomillionær havde købt sin kupon i SuperBrugsen på Højby Stationsvej og kan nu se frem til, at der ruller én million ind på kontoen.

Læs også Nyslået Lotto-millionær var ved at gå fra hus og hjem

Men der er faktisk endnu mere, der ruller til Højby Sjælland. Lottos Fødselsdagspatrulje slår nemlig vejen forbi samme SuperBrugsen på lørdag. Her skal der uddeles der ’Lothello’-lagkager ud til de første 500 personer.

- Vi elsker at holde fødselsdag, og vi elsker at give gaver, når vi har fødselsdag. Derfor er det helt oplagt, at udvide Millionærgarantien i den periode. Lotto har alle dage været et meget folkeligt brand, og vi oplever, at det ude hos vores forhandlere giver nogle hyggelige samtaler med kunderne over disken, når vi gør noget særligt, siger adm. dir. i Danske Lotteri Spil, Pernille Wendel Mehl og uddyber:

- For dem, der spiller, synes jo, det er meget spændende, at de har flere chancer for gevinst. Man har jo altid lov at drømme om, at det er en selv, der bliver en af de heldige vindere, siger hun.

Den ekstra ’Millionærgaranti’ fortsætter til og med 6. oktober.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App