Lollik anholdt efter fund af pumpgun

Arkivfoto. Foto: Arkivfoto

Mand fra Nysted står til mindst to års fængsel, hvis sigtelse mod ham holder stik.

En mand fra Nysted på Lolland skal onsdag over for en dommer i Retten i Nykøbing Falster forklare nærmere om et våben, der tirsdag blev fundet i mandens hjem.

Manden bliver klokken 11 fremstillet i grundlovsforhør. Her vil anklagemyndigheden begære ham varetægtsfængslet.

Ifølge anklagemyndigheden er der tale om en såkaldt pumpgun - altså et gevær, som kan genlades ved en enkelt bevægelse af et greb på våbnets forreste del.

Står til flere års fængsel

Ifølge anklagemyndigheden er der tale om en overtrædelse af straffelovens paragraf 192 a. Den handler om overtrædelse af våbenlovgivningen "under særligt skærpende omstændigheder", som det hedder i lovteksten. 

Læs også Politi finder pumpgun og patroner hos mand i Næstved

Overtrædelse af paragraf 192 a har gennem de seneste år været i lovgivningsmagtens søgelys. Tilbage i 2009 indførte Folketinget en minimumsstraf på ét års ubetinget fængsel, og forrige år blev den fordoblet.

Hvis det viser sig, at der er hold i sigtelsen, står manden altså i sidste ende til mindst to års ubetinget fængsel.

Det er ikke blevet oplyst, hvorledes manden forholder sig til sigtelsen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App