Lollandsk øl vinder fornem pris: - Det er et kæmpe skulderklap

Det lollandske bryghus, Krenkerup Bryggeri, har vundet guld ved en fornem øl-konkurrence.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Europas bedste stout bliver brygget på Lolland.

Det enkelt kan det siges, efter Krenkerup Bryggeri ved Sakskøbing har vundet guld ved øl-konkurrencen European Beer Star 2018.

Overrækkelsen foregik i Nürnberg i Tyskland, hvor hele holdet bag øllen, Krenkerup Stout, var til stede.

- Vi er naturligvis utrolig glade og stolte over, at modtage en så fornem pris, siger Thomas Glæsner Henriksen, der er salgs- og marketingchef på bryggeriet, i en pressemeddelelse.

quote At vinde guld ved European Beer Star er et kæmpe skulderklap

Thomas Glæsner Henriksen, salgs- og marketingchef

- At vinde guld ved European Beer Star er et kæmpe skulderklap, og er en anerkendelse af, at vores vedholdenhed omkring kvalitet og det klassiske og traditionelle øl-håndværk bærer frugt. Vurderingen fra den stærke ekspertjury bekræfter tydeligt, at vi sender øl af meget høj kvalitet ud til de danske øl-drikkere.

Stolt brygmester

Juryen vurderer øllene efter farve, aroma, krop og smag. Det hele foregår ved blindsmagning, hvor dommerne kun ved, hvilken type øl, de skal smage, men ellers ved de ikke andet.

Og det glæder brygmester, Alexander Ennen, at guldet faldt i netop stout-kategorien.

Læs også
Lokalt bryggeri får pris
Læs også
Lokalt bryggeri får pris

- Stout er en af de mest populære øltyper, og der findes enormt mange udgaver over hele verden, fortæller Alexander Ennen.

- I år var konkurrencen sværere end nogensinde før, på grund af de mange indsendte øl, og derfor er det endnu vildere, at det blev os, der løb med sejren. Vores stout er en ægte kvalitetsøl uden E-numre, konserveringsmidler og ilsætningsstoffer. Det, mener vi bestemt, gavner det endelige resultat, og det synes dommerne heldigvis også.


Nyhedsoverblik