Lollands borgmester snuser til sig til Fehmarnbelt Days

Lollands borgmester (th.) arbejder på at finde ud af, hvad kommunen bedst kan udnytte den kommende Femern Bælt-forbindelse. Foto: Flensborg Avis TV

Der er stort møde i Hamborg i dag og i morgen om forretningsmulighederne ved den nye Femern Bælt-forbindelse. Også Lollands borgmester er med.

Netop nu og i de kommende to dage mødes erhvervsfolk, politikere og forskere i Hamborg for at diskutere, hvilke forretningsfordele der er, når den nye Femern Bælt-forbindelse bliver en realitet. Det gør de til Fehmarnbelt Days 2016.

Arrangørerne forventer op mod 1.000 deltagere til arrangementet på Hafencity Universität i Hamborg. Københavns borgmester, Frank Jensen (S) er med, og det er Lollands borgmester, Holger Schou Rasmussen (S) også.

Nye muligheder forude

Sidstnævnte tror nemlig, at han kan tage god inspiration til, hvordan Lolland Kommune kan få mest muligt ud af den nye forbindelse mellem Tyskland og Danmark.

- Jeg tror, at København og Hamborg er så dødafhængige af hinanden, at samhandlen mellem Danmark og Tyskland kommer til at gå over Lolland, siger borgmesteren til Flensborg Avis TV.

- Det betyder, at vi får nye muligheder, og jeg er her for at finde ud af, hvor vi som kommune skal fokusere vores indsats.

Femern Bælt-forbindelsen vil bestå af en firesporet motorvej og en dobbeltsporet elektrificeret jernbane. Forbindelsen forventes at kunne åbne for trafik i 2028.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App