Lolland Kommune får flest penge fra pulje til trængte kommuner

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll giver med særtilskudspuljerne tiltrængte kommuner en håndsrækning. Foto: TV ØST

Økonomi- og indenrigsministeren har fordelt pengene til vanskeligt stillede kommuner. Lolland Kommune får den største håndsrækning i landet.

Lolland Kommune får hele 47 millioner kroner ekstra i kommunekassen næste år.

Det gør den til den kommune i landet, der modtager flest penge fra Økonomi- og Indenrigsministeriets særtilskudspuljer.

Puljerne fordeles mellem vanskeligt stillede kommuner, fortæller økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll. 

- Med særtilskudspuljerne har vi mulighed for at give en ekstra økonomisk håndsrækning til de kommuner, som på trods af indsatsen har de største udfordringer med at få budgettet for 2018 til at hænge sammen.

314 millioner fordeles

I alt får 34 af landets kommuner en økonomisk håndsrækning, der skal lette næste års budgetlægning.

Der bliver i alt uddelt 314 millioner kroner fra den generelle særtilskudspulje, og foruden Lolland er også Vordingborg, Odsherred, Slagelse og Guldborgsund på listen over kommuner, der står til at modtage en pose penge.

Faktisk modtager Vordingborg og Guldborgsund Kommune anden og tredjeflest penge fra puljen.

Kommuner fra regionen, der støttes

  • Guldborgsund: 25 mio. kr.
  • Lolland: 47 mio. kr. 
  • Odsherred: 17. mio. kr.
  • Slagelse: 13 mio. kr.
  • Vordingborg: 28 mio. kr.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App