Nyheder fra din hverdag

Lolland med z: Småbyer ét skridt tættere på navneændring

Som en happening satte flere borgere i Kramnitse i maj z-klistermærker over s'erne på vejskiltene i byen. Foto: Søren Langhorn

Beboere i tre lollandske byer er rykket tættere på at ændre byernes stavemåde. Hændelser for mere end 1.000 år siden gør, at de nu vil staves med z.

Kramnitze. Tillitze. Kuditze.

Nej, det er ikke polske byer, der remses op her; det er navnene på tre byer på Lolland. Eller rettere, de bynavne, borgerne ønsker sig.

For slår man op på et kort over Lolland finder man i dag navnene i en mere dansk udgave: Kramnitse, Tillitse og Kuditse.

Uden z'er.

Men det ændrer sig muligvis snart, for vejen er formentligt snart banet for, at landets øverste myndighed for bynavne, skal vende tommelfingeren op eller ned. Kramnitze eller Kramnitse.

På det seneste møde i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget i Lolland Kommune blev den endelige beslutning sendt videre til byrådet, som den 24. august kan sende sagen videre til Stednavneudvalget under Kulturministeriet.

For snart fem år tilbage gik vi til dem og forsøgte at få vores bynavn ændret, men fik at vide, at det ikke kunne lykkes

Flemming Vesterborg Larsen, formand i Kramnitse Beboerforening

Det vækker glæde i Kramnitse - der i skrivende stund altså fortsat staves med s - hvor den lokale beboerforening længe har kæmpet for at få z'et tilbage.

Både følelser og historik i det

En større gruppe borgere tager 24. august til byrådsmødet, hvor byrådet i Lolland Kommune skal afgøre, om man vil godkende at sende sagen videre til Stednavneudvalget. Et udvalg, beboerne tidligere har haft knapt så gode erfaringer med. 

Læs også Landsby kæmper for eget bynavn: Vil have z´et tilbage

- Der er både følelser og historik i det. For snart fem år tilbage gik vi til dem og forsøgte at få vores bynavn ændret, men fik at vide, at det ikke kunne lykkes. Og sådan var det bare, siger Flemming Vesterborg Larsen, der er formand for Kramnitse Beboerforening.

Men så satte beboerne i de tre lollandske byer en underskriftindsamling i gang, der sidenhen viste en bred opbakning til projektet. Dét har blandt andet været løftestang for den beslutning, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget tog for nylig.

Den egenart, vi kan have, dér hvor vi kan have noget særligt og skille os ud med en historisk baggrund, dét er absolut til vores fordel

Henrik Høegh, formand for Klima-, Miljø- og Teknikudvalget

Politisk støtte

Historien om de tre byer og de omstridte z'er strækker sig faktisk mere end 1000 år tilbage, da folkeslaget venderne kom til Danmark og etablerede handelsforbindelser. Venderne holdt til på det, vi i dag kender som den polske nordkyst, og det er dér, de lidt usædvanlige bynavne kommer fra.

- Folk har været helt vilde og været inde og undersøge deres historie, hvor man kan se, at z'et tidligere er blevet brugt. Så vil man selvfølgelig have den historie tilbage, og det er jo også ret 'in' at komme tilbage til sine rødder.

Læs også Udvalg forklarer: Derfor fik Kramnitse afslag på "z"

Viceborgmester Henrik Høegh, der også er formand for Lolland Kommunes Klima-, Miljø- og Teknikudvalg, som enstemmigt stemte forslaget videre, er begejstret for ideen, som han mener, er med til fejre det unikke på Lolland.

- Jeg har hele tiden støttet, at vi brugte det der z. Den egenart, vi kan have, dér hvor vi kan have noget særligt og skille os ud med en historisk baggrund, dét er absolut til vores fordel. Både i forhold til turisme, selvforståelse og stolthed over vores egn, siger Henrik Høegh og tilføjer, at et enstemmigt økonomiudvalg i kommunen torsdag også har sagt god forslaget.

Hvornår vil et nyt navn eventuelt kunne blive godkendt?

TV ØST har torsdag kontaktet Stednavneudvalget for at høre mere om, hvor snart en afgørelse potentielt vil kunne vedtages. 

Formanden, Peder Gammeltoft, har sendt følgende svar om processen i udvalget:

Hvorvidt et autoriseret stednavn kan få ændret stavemåde eller ej kommer an på flere faktorer. Som tommelfingerregel skal et autoriseret stednavn følge dansk retskrivning. Hvis et lokalsamfund ønsker en stavemåde der afviger fra dette, skal det kunne dokumenteres at den ønskede stavemåde har været i brug generelt tidligere, det vil sige for eksempel på nationale kortserier, officielle dokumenter eller handlinger.
 
Derudover skal det lokale kommunalråd støtte en navneændring. Kravet om kommunal opbakning skyldes dels at ønsket om navneændring skal være udbredt i lokalsamfundet og dels at kommunen skal være afklaret om det er villig til at dække omkostninger i forbindelse med skiltning. 
 
Hvis der er opbakning i den lokale kommune, skal kommunen videresende anmodning om navneændring til Stednavneudvalget og/eller til Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering gennem deres portal Danske Stednavne. 
 
Når en indstilling om navneændring er modtaget, vil Stednavneudvalget behandle sagen ved næste møde i udvalget. Stednavneudvalget holder møde hvert halve år, det næste 13. september. 
 
Alt efter sagens karakter, hvor vidtspændende en ændring er i forhold til retskrivning, hvor mange navne en ændring vil komme til at påvirke - en omautorisation kommer til skulle få betydning for ikke alene det ønskede stednavn, men også alle andre navnet indgår i -, hvor godt en ønsket stavemåde er belagt med mere, kan en navneændring godkendes på et Stednavneudvalgsmøde. Men hvis udvalget finder forslaget mangelfuldt eller utilstrækkeligt dokumenteret, sendes anmodningen tilbage til kommunen med krav om yderligere information. 
 
Sager behandles normalt ved ordinære møder Stednavneudvalget, men kan med anmodning om formandsafgørelse i visse tilfælde også afgøres uden for ordinært møde - i så fald skal det også begrundes. 

 

Tip os Har du et godt tip?