Lolland kæmper mod pesticider i drikkevandet med særlig teknologi

Region Sjælland er plaget af pesticider i grundvandet, derfor er der igangsat et forsøg på Lolland, der skal sikre rent drikkevand i hanerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lugten af æg og smagen af jern vil være en del af vores drikkevand, hvis ikke det bliver filtreret med sand og kulfiltre.

Pesticider er også blevet en del af vores drikkevand. Noget som man hverken kan lugte eller se med det blotte øje, og her er sand- og kulfiltrering ikke nok. 

Derfor er Region Sjælland i gang med at afprøve membranfiltrering flere steder i regionen blandt andet i Vesterborg på Lolland. En metode der anvendes i udlandet og på store spildevandsanlæg. 

quote Vi stopper forureningen i at strømme videre ned mod vandværket

Nanette Schouw, chefkonsulent og civilingeniør i Region Sjælland

- I det her tilfælde, er der en massiv forurening fra en ejendom, og det har ramt en af vandværksboringerne, siger Nanette Schouw, chefkonsulent og civilingeniør i Region Sjælland, til TV ØST. 

- Det vi går ind og gør, det er, at vi stopper forureningen i at strømme videre ned mod vandværket. Vi hiver den tilbage ved at pumpe den op og bearbejde den i nogle af anlæggene, fortsætter hun. 

Membranfiltrering kan være vejen frem

Det er ikke kun på Lolland, at man har fundet pesticider i grundvandet.

I Region Sjælland er der tale om 809 forurenede grunde, som truer grundvandet. Det viser en ny redegørelse fra Danske Regioner. 

vandhane.jpg
Læs også
Forurenede grunde truer vores drikkevand
vandhane.jpg
Læs også
Forurenede grunde truer vores drikkevand

Derfor har Region Sjælland gjort en indsats for at få lokaliseret områder, som er forurenet med pesticider, men også for at kunne lave nogle forebyggende indsatser mod fremtidig forurening. Ved begge slags indsatser bruger de membranfiltrering. 

Artiklen fortæstter under billedet:

Membranen, der skal være med til at rense grundvandet.
Membranen, der skal være med til at rense grundvandet. Foto: TV2 ØST

Derfor har Region Sjælland gjort en indsats for at få lokaliseret områder, som er forurenet med pesticider, men også for at kunne lave nogle forebyggende indsatser mod fremtidig forurening. Ved begge slags indsatser bruger de membranfiltrering. 

Membranfiltreringen sørger for at fjerne, de pesticider man kender til, men også pesticider som endnu ikke er registreret. 

På nedenstående kort kan man se Region Sjællands indsatsområder lige nu: 

Her arbejder Region Sjælland på at fjerne pesticidforureningen fra grundvandet. 
Her arbejder Region Sjælland på at fjerne pesticidforureningen fra grundvandet.  Foto: Jacob Vind / Region Sjælland

Anlægget, som bruges på Lolland, er leveret af en Hollandsk virksomhed og har kostet 100.000 kroner. Derudover regner Region Sjælland, at bruge yderligere 100.000 kroner på tiltaget. 

Et ønske om ubehandlet drikkevand 

Selvom membranfiltrering kan sikre rent drikkevand i fremtiden, er målet fra Region Sjællands side ikke at udbrede metoden, men at sørge for at pesticiderne bliver fjernet fra det vand, som ender i hanerne. 

- Vi bruger ikke filtreringsmetoden til at lave drikkevand med. Vi bruger det til at fjerne forureningen. Vi leder typisk det filtrerede vand ud i en kloak eller en å bagefter, siger Hasse Milter, specialkonsulent i Region Sjælland. 

Artiklen fortæstter under billedet:

En del af det anlæg, der skal være med til at fjerne pesticider fra grundvandet.
En del af det anlæg, der skal være med til at fjerne pesticider fra grundvandet. Foto: TV2 ØST

Ellers kan vandet ende med at smage, som det vand, der kommer ud i hanerne i det store udland. 

Og hvis skaden allerede er sket som på Lolland, er det en proces, der tager en del tid.  

- Selve afværgen, som vi kalder det, vil tage cirka 15-17 år, så vil man kunne åbne for boringerne for at få rent vand ind. Det viser vores bereninger, siger Hasse Milter, specialkonsulent i Region Sjælland. 

Hele anlægget, der skal være med til at rense grundvandet i Vesterborg på Lolland.
Hele anlægget, der skal være med til at rense grundvandet i Vesterborg på Lolland. Foto: TV2 ØST

 


Nyhedsoverblik