Lolland fik næstmindst nedbør i Danmark sidste år

Lolland Kommune fik næstmindst nedbør sidste år. Samtidig indtager kommunen en fjerdeplads, når det kommer til at have haft højest middeltemperatur.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Var 2016 et særdeles vådt år for din kommune, eller var året spækket med solskin? 

Bor du i Lolland Kommune, ja, så bor du i den kommune, der indtager andenpladsen, når det kommer til at få mindst nedbør i 2016. 

Samtidig indtager kommunen en fjerdeplads i at have haft højest middeltemperatur på hele 9,7 grader. 

Tallene stammer fra DMI, som har udarbejdet et klimakort over de 97 kommuner. 

Solskin i Odsherred

Og så er der solskinstimerne. Her finder man Odsherred på en femteplads over flest solskinstimer. 1805,7 timer i 2016. 

Tabellen indeholder kvalitetssikrede klimadata for året 2016. Tallene er udarbejdet på baggrund af målinger, som efterfølgende er kvalitetssikret for målefejl og andre afvigelser.

Som bonusinformation kan vi fortælle, at Aabenraa var vådest, Frederiksberg varmest og Bornholm solrigest i 2016.


Nyhedsoverblik