Lolland-Falster lykkedes med at råbe regeringen op på hele landets vegne

Borgmesteren i Guldborgsund Kommune er glad for, at regeringen sætter en stopper for fracking, som har mødt massiv kritik fra både borgere og politikere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er ikke kun borgerne, der klapper i hænderne, efter regeringen har sat en stopper for udvinding af olie og gas her i landet.

Særligt på Lolland og Falser har man kæmpe imod fracking, som det også hedder. Derfor glæder det nu Guldbordsund Kommunes borgmester, John Brædder (Guldborgsundlisten), at den lokale modstand har båret frugt.

- Det er fantastisk, at når man står sammen både politikere og borgergrupper, så lykkedes det. Ministeren lytter og konkluderer samtidig, at nu bliver der lukket i hele Danmark mod at bore efter olie og gas, siger han. 

fracking.jpg
Læs også
Regeringen sætter en stopper for boringer efter olie og gas
fracking.jpg
Læs også
Regeringen sætter en stopper for boringer efter olie og gas

Har råbt regeringen op

Klima- og energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) giver klart udtryk for, at det blandt andet er på grund af de lokale protester, at regeringen nu sætter en stopper for fracking.

- Jeg føler lidt, at borgerne og politikerne her på Lolland-Falster er lykkedes med at råbe regeringen op på hele landets vegne, siger John Brædder.

- Da vi nu er inde i en ny tidsalder i forhold til at satse på grøn energi, så er det glædeligt at ministeren klart melder ud, at nu er Danmark fri for risikoen med fracking, men også den misforståelse – vil man det grønne eller olie og gas. 

Nul Huller
Læs også
Borgernes modstand mod olieboringer gav pote
Nul Huller
Læs også
Borgernes modstand mod olieboringer gav pote

Frygtede forurenet drikkevand

Tilbage i august sidste år ansøgte et hollandsk firma om lov til at lede efter olie og gas på Lolland og Falster.

Det mødte stor modstand fra både borgere og politikere. De frygtede, at de kemikalier, der bliver sprøjtet i undergrunden ved fracking ville forurene grundvandet – og i sidste ende drikkevandet.  

- Vi er i den fantastiske situation, at vi kan pumpe vandet op og drikke det direkte fra vandhanen. Så skal man jo ikke gå ind og gøre noget for, at man ikke længere kan det, siger John Brædder.


Nyhedsoverblik