Det vi har sammen

Lolland-Falster Lovestorm bliver til en rigtig forening: Tidligere topchef støder til

Lolland Falster Lovestorm er blevet til en rigtig forening, men skal dog stadig fortsætte med at udbrede den positive ånd. Foto: TV ØST

Peter Engberg Jensen, bestyrelsesmedlem i Sammen om Lolland-Falster. Foto: TV ØST

Kirsten Sydendal Skovgaard, formand i Sammen om Lolland-Falster. Foto: TV ØST

1 af 3

Foreningen skal fortsætte med at udbrede den positive ånd, der allerede er i Facebookgruppen med flere end 23.000 medlemmer.

Det begyndte som en protestbevægelse af kærlighed, da TV 2 sendte den omdiskuterede dokumentarserie på Røven i Nakskov, som flere følte gav et alt for negativt billede af Lolland-Falster.

Udsendelsen fik bevægelsen Lolland-Falster Lovestorm til at opstå, som ville fortælle de positive historier fra Sydhavsøerne. Der blev straks oprettet en Facebookgruppe, som hurtigt voksede og i dag har mere end 23.000 medlemmer.

Nu er bevægelsen parat til næste skridt. Lolland Falster Lovestorm er blevet til en rigtig forening, men skal dog stadig fortsætte med at udbrede den positive ånd. 

Læs også Hæder og 50.000 kroner til Lolland-Falster Lovestorm

Her til aften holdt forening sin første ordinære generalforsamling, hvor der skal vælges medlemmer til en bestyrelsen.

Hvorfor er det nødvendigt at danne en forening?

- Alle ildsjæle ved, at man ikke kommer langt uden at have en forening, fordi man skal kunne søge penge, og derfor er det nødvendigt at være en juridisk enhed, siger Kirsten Sydendal Skovgaard, formand i Sammen om Lolland-Falster.

Hun var med til at grundlægge Lolland Falster Lovestorm og er nu formand i den nyoprettede forening.

Formand: ​Jeg kan ikke gøre alt det her alene

Hvad skal I søge penge til?

- Der er er rigtig meget, vi gerne vil. Vi vil gerne søge penge til merchandise og vores nye website, hvor vi samler alle events og historier fra Lolland-Falster. Så der er rigeligt at bruge penge på, siger Kirsten Sydendal Skovgaard.

Hvilken forskel vil det gøre at danne en forening?

- Det er vigtigt at være en bestyrelse og dele de arbejdsopgaver, der er. Jeg kan ikke gøre alt det her alene. Jeg har gode folk i bestyrelsen, som hjælper mig, og det er helt uundværligt, siger Kirsten Sydendal Skovgaard.

Tidligere topchefs hjerte banker for området

En af de nye bestyrelsesmedlemmer hedder Peter Engberg. Han har siddet som formand for Business Lolland-Falster og været topchef i Nykredit

Hvorfor går du ind i det her?

Læs også Lolland-Falster Lovestorm flyver fra reden

- Lolland-Falster har utrolig mange ting at byde på, men det er meget spredt. Derfor idéen: Skal man ikke gøre ligesom i en virksomhed, hvor man samler alting ligesom på et intranet, så man har en nem adgang og kan finde rundt i de ting, der sker, siger Peter Engberg.

Hjertet banker for området

Hvad kan du bidrage med i det forum?

- Jeg kan bidrage med viden om erhvervsforhold og med de kontakter, jeg har. Jeg har været i erhvervslivet i mange år, kender en masse mennesker og har et hjerte for området hernede. Derfor er det spændende at være med til den udvikling, som, vi håber på, kommer, siger Peter Engberg.

Set udefra så er Lolland-Falsters Lovestorm en gruppe på Facebook. Hvorfor er det overhovedet nødvendigt med en forening?

- Selve Facebookgruppen har haft sit liv, og det har været helt fantastisk. Men det næste skridt skal være at samle de her ting digitalt og samle mennesker på Lolland-Falster, siger Peter Engberg.

Det er endnu ikke besluttet, hvornår den nye begivenhedsside for Lolland-Falster skal gå i luften.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App