Det vi har sammen

Lokum fra Vikingetiden fundet på Stevns

Foto: Museum Sydøstdanmark

Foto: Museum Sydøstdanmark

Foto: Museum Sydøstdanmark

1 af 3

Et to meter dybt hul på Stevns viser sig at være et lokum fra Vikingetiden. Og det rykker ved nogle forestillinger om, hvordan man levede dengang.

Nu er der kommet svar.

Et to meter dybt hul på Stevns viser sig nemlig at være et lokum fra Vikingetiden.

- Og det var ikke det, vi ventede, da vi startede ud med undersøgelsen. Så på den måde er det lidt tilfældigt, at vi har fundet det. Og det taler imod, hvad man ellers har forestillet sig – at man havde lokummer overhovedet i Vikingetiden, siger Anna S. Beck, arkæolog fra Museum Sydøstdanmark, til TV ØST.

- Det er et temmelig overbevisende fund.

Et rigtigt lokum

Det betyder, at man fysisk har besørget hver for sig

Anna S. Beck, arkæolog

Fundet drejer sig som sagt om et to meter dybt hul med et jordlag, men der er faktisk også en lille bygning omkring.

- Så det er en egentlig bygning, vi har fundet, siger Anna S. Beck.

Og fundet rykker ved nogle tidligere forestillinger, man har haft om, hvordan man levede under Vikingetiden.

- Bare det, at man har lavet en adskillelse af dyr ude i stalden og så mennesker. Det betyder, at man fysisk har besørget hver for sig. Meget af vores historie er bygget om omkring nogle teorier og forventninger om, hvordan folk har levet deres liv. Og lige præcis lokummer har man forestillet sig, at folk gik ud i stalden og besørgede før i tiden, siger Anna S. Beck.

Det er ligesom det, der slog hovedet på sømmet, at det ikke er dyreafføring, men sandsynligvis menneskeafføring

Anna S. Beck, arkæolog

Det er ikke fra dyr

Men hvordan kan man være sikker på, at det er et toilet?

Anna S. Beck fortæller, at man har fundet frø og fluepupper i det nederste jordlag. Og det øger sandsynligheden for, at det er et lokum.

- Frøene er mineraliserede og det er simpelthen en proces der sker i afføring, når den ligger i jorden. Fluepupper i sig selv er også indicier på, at det er lort, siger Anna S. Beck.

- Men så tog vi også nogle pollenprøver. De viser, at der er en masse pollen fra blomster. Og det er ikke, fordi man har spist blomster, men det stammer sandsynligvis fra honning. Og det er ligesom det, der slog hovedet på sømmet, at det ikke er dyreafføring, men sandsynligvis menneskeafføring. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App