Lokalt øl skyller ind over Sjælland: - Der skal hele tiden nye øl på hanerne

Hele 281 nye øl kom til fra bryggerier i Region Sjælland sidste år. Det er 57 flere end året før. Ringsted-bryggeri lavede 37 nye øl i 2018.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Øl, øl og mere øl.

Der er aldrig blevet brygget flere nye øl, end der blev i 2018. Alene fra bryggerier i Region Sjælland kunne man læske sig i 281 nye øl sidste år. Med 57 flere end året før er det rekord. Det skriver Beerticker.dk, der siden 2007 har talt øl.

quote De danske bryggere giver virkelig forbrugerne en bred vifte af velsmagende øl at vælge imellem

Niels Hald, direktør i Bryggeriforeningen

- Med rekordmange nye øl i 2018 fortsætter den danske ølrevolution med uformindsket styrke. De danske bryggere giver virkelig forbrugerne en bred vifte af velsmagende øl at vælge imellem, siger Bryggeriforeningens direktør, Niels Hald.

Lokal øl
Læs også
Lollandsk øl vinder fornem pris: - Det er et kæmpe skulderklap
Lokal øl
Læs også
Lollandsk øl vinder fornem pris: - Det er et kæmpe skulderklap

I 2013 kom kun 113 nye øl på markedet fra sjællandske bryghuse.

Større nysgerrighed

Lidt ud for Ringsted, i Bringstrup, ligger Det Lille Bryggeri. Under det navn har René Hansen siden 2005 brygget øl, som kan findes hos restauranter og i specialforretninger.

Sidste år kom hele 37 nye øl fra hans hånd. Konkurrencen i ølbranchen er hård som aldrig før, og derfor må man udmærke sig, fortæller René Hansen.

- Der er flere og flere specialiserede ølbarer. Der skal hele tiden nye øl på hanerne, siger han.

juels_bryggeri.jpg
Læs også
Lille bryggeri hædret for lokalt initiativ: Vi er meget beærede
juels_bryggeri.jpg
Læs også
Lille bryggeri hædret for lokalt initiativ: Vi er meget beærede

Det skal der, fordi danskerne i højere grad ser på øl anderledes end tidligere. Øldrikkerne er mindre konservative og mere nysgerrige på, hvad øllens verden har at tilbyde.

- Øl kan være mere end noget, vi drikker, når vi er tørstige eller har slået græsplænen. Nu er det også i hyggesegmentet ligesom vin. Du kan godt dele en øl i to-tre, og så have tre forskellige slags, man kommer igennem på en aften med vennerne, fortæller Ringsted-bryggeren.

Artiklen fortsætter under billedet.

Det Lille Bryggeri med René Hansen som ejer og brygger producerede sidste år 37 nye øl. De er en del af rekordmange nye øl i Region Sjælland i 2018.
Det Lille Bryggeri med René Hansen som ejer og brygger producerede sidste år 37 nye øl. De er en del af rekordmange nye øl i Region Sjælland i 2018. Foto: Det Lille Bryggeri

Det er alle øl-genrer, der tages imod med mere åbne arme end før. Hos Det Lille Bryggeri kunne man i 2018 for eksempel både finde Humleaben Hr. Nelson, en Pale Ale på 4,7 procent, og en stout på 11,5 procent med det frygtindgydende navn Blod, Sved & Tårer.

Lokale bryggerier skaber sammenhold

En af årsagerne til, at antallet af nye øl aldrig er set højere, er, at antallet af bryggerier ligeledes er rekordhøjt. 206 registrerede bryggerier finder man ved årsskiftet på Beerticket.dk’s liste. Det er første gang, de 200 overskrides.

quote Bare at sende ud og ud og ud, det nytter ikke noget. Man er nødt til at have kvaliteten med i det

René Hansen, ejer af Det Lille Bryggeri

Rundt omkring på Sjælland poppede seks nye bryggerier op, der alle bidrog med forskellige varianter af humle til diverse beværtninger og forhandlere. For eksempel Bryghuset Gabriel i Tølløse.

- Der opstår stadigt flere bryggerier, hvoraf mange ligger langt fra de store byer, hvor de skaber vækst og sammenhold, siger Niels Hald om de lokalt forankrede bryggerier.

Artiklen fortsætter under billedet.

I Det Lille Bryggeri i Bringstrup vil der også fremover blive brygget løs.

- Jeg tror, jeg har 200-300 opskrifter, jeg endnu ikke har lavet. Man går jo og tænker øl hele tiden, fortæller René Hansen.

ddadda.jpg
Læs også
Kendt bryggeri køber tom fabrik - flere arbejdspladser på vej til byen
ddadda.jpg
Læs også
Kendt bryggeri køber tom fabrik - flere arbejdspladser på vej til byen

Han understreger dog, at det ikke er et succeskriterie alene at brygge mange øl.

- Bare at sende ud og ud og ud, det nytter ikke noget. Man er nødt til at have kvaliteten med i det, siger han.

På landsplan fandt 1.825 nye øl vej til tørstige ganer i 2018. Dermed rundede man 10.000-mærket for de sidste 10 års ølbryggeri i Danmark.

Skål!

 


Nyhedsoverblik