Lokalt firma fra Kalundborg standser vandmasserne

Det lokale firma Environment Solutions fra Kalundborg hjalp med at redde borgere fra oversvømmelser med deres watertubes.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var den lokale virksomhed Environment Solutions fra Kalundborg, der var med til at redde borgerne fra vandmasserne i blandt andet Nordsjælland og Hovedstadsområdet. 

De producerer nemlig watertubes - altså en dæmning, som består af to store parallelle slanger, som fyldes med vand og dermed danner en dæmning, som hindrer de store vandmængder i at trænge igennem.

- Under Urd havde vi omkring 6,2 kilometer barrierer sat op, siger Anders Philipsen, direktør hos Environment Solutions, til TV ØST. 

Vi presser på

Anders Philipsens lyserøde og hvide watertubes bliver dog ikke benyttet i Region Sjælland. Men de gør, hvad de kan for at overbevise beredskabet om, at det er den bedste løsning. 

- Vi forsøger at informere om, at der er bedre løsninger end sandsække, siger han. 

Environment Solutions blev i 2013 hasteindkaldt af de ungarnske myndigheder for at hjælpe med at beskytte en gasvirksomhed mod de massive vandmasser. I dag er de danske watertubes blandt andet også i Frankrig og England. 


Nyhedsoverblik