Lokalt bryghus truet af konkurs

Arkivfoto. Foto: TV ØST

Det er brygmesterens fagforening, der har begæret bryghuset konkurs.

Det lokale bryggeri Stevns Bryghus er truet af konkurs.

Det skriver Dagbladet.

Skifteretten i Roskilde har ifølge avisen i løbet af sommeren taget Stevns Bryghus ApS under konkursbehandling efter en begæring modtaget den 24. maj fra brygmesterens fagforening.

Der er ikke enighed om, hvor stort det skyldige beløb er

Thomas Market, kurator

Direktør Benne Nordahl Larsen, der er én blandt fem anpartshavere i selskabet, ønsker ikke at kommentere sagen over for avisen. Han oplyser dog, at han er overrasket over, at sagen er kommet hertil.

Konkursbehandlingen kan tage halvandet år

Kuratoren i sagen, advokat Thomas Market fra København, oplyser, at bryghuset ved Varpelev på Stevns har forsøgt at afværge konkursen ved at kære sagen til Østre Landsret.

Læs også 300 år gammel skole er solgt: - Nu bliver det et Københavnerhus

- Landsretten har dog afvist sagen. Jeg mener, at Stevns Bryghus har betalt nogle penge til bryggeren, men der er ikke enighed om, hvor stort det skyldige beløb er, siger Thomas Market til avisen.

Konkursbehandlingen ventes at tage et år til halvandet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App