Lokale uddannelser holder de unge i provinsen - men potentialet er endnu større

En ny undersøgelse, foretaget af Damvad Analytics, viser, at 87 procent af de studerende på professionshøjskolen Absalon i Nykøbing Falster stadigvæk er bosat i kommunen et år efter, at de er færdiguddannet. Foto: TV ØST

Både Venstre og Socialdemokratiet glæder sig over, at flere unge bliver boende i regionen, når de er færdig med deres uddannelse.

Flere unge vælger at blive boende i regionen, efter de har afsluttet deres uddannelse på en professionshøjskole i stedet for at flytte til hovedstaden.

En ny undersøgelse, som Damvad Analytics har foretaget for danske professionshøjskoler, viser, at næsten to ud af tre studerende fra professionsuddannelserne bor i den kommune, de studerer i, og mange af dem bliver boende i lokalområdet efter endt uddannelse.

Ud over at man får flere unge til at tage en uddannelse, kan man også fastholde de arbejdspladser

Kaare Dybvad (S), medlem af Udvalget for Landdistrikter og Øer

Undersøgelsen viser desuden, at et gennemsnit på 74,5 procent af alle de studerende fra Professionshøjskolen Absalon i Slagelse, Næstved, Guldborgsund og Vordingborg stadigvæk er bosat i lokalområdet et år efter, at de har afsluttet deres uddannelse.

Det er noget, der glæder Kaare Dybvad (S), medlem af Udvalget for Landdistrikter og Øer i Folketinget.

- Det er meget positivt, fordi selvom de fleste unge bliver boende i de kommuner, som de kommer fra – blandt andet i det vestsjællandske og sydsjællandske område, så er der stadig en del, der flytter væk for at tage en uddannelse og blandt dem, der flytter væk, så er der en del, der ikke kommer tilbage, hvis de tager en universitetsuddannelse. Så hvis man kan stoppe den udvikling, så er det fantastisk, siger han.

Giver adgang til kvalificeret arbejdskraft

Ifølge Karin Topsø Larsen, seniorforsker ved Center for Regional- og Turismeforskning, holder de lokale uddannelser liv i provinsen og skaffer lokale arbejdspladser en direkte adgang til kvalificeret arbejdskraft, når studerende fra regionens professionshøjskoler vælger at blive boende, efter de er færdige med deres uddannelse.

Set fra vores synspunkt er det afgørende, at man får flere især professionsuddannelser ud i provinsen

Kaare Dybvad (S), medlem af Udvalget for Landdistrikter og Øer

Derfor er der ifølge Kaare Dybvad god grund til især at sprede endnu flere professionsuddannelser ud over de danske landdistrikter.

- Det er vigtigt at huske, at hvis vi skal have gode områder at bo i på Vest- og Sydsjælland og Lolland-Falster, så er det afgørende, at man har uddannet personale i velfærdsinstitutionerne og den arbejdskraft, som industrien og erhvervslivet efterspørger, og det kan man kun skaffe ved at sikre flere uddannelser, siger Kaare Dybvad.

Artiklen fortsætter under billedet.

En ny undersøgelse, foretaget af Damvad Analytics, viser, at 87 procent af de studerende på professionshøjskolen Absalon i Nykøbing Falster stadigvæk er bosat i kommunen et år efter, at de er færdiguddannet.

Han fremhæver den nye sygeplejerskeskole i Holbæk og ingeniøruddannelsen i Kalundborg som gode eksempler, der giver unge muligheden for at uddanne, uden de behøver flytte til hovedstaden.

- Ud over at man får flere unge til at tage en uddannelse, kan man også fastholde de arbejdspladser, som der for eksempel er hos Novo Nordisk i Kalundborg. På den måde er der mange store fordele, som opvejer den ulempe, der er ved at lave små uddannelser, som koster en lille smule mere, siger Kaare Dybvad.

Flere lokale uddannelser kan være på vej

Siden antallet af kommuner skrumpede fra 271 kommuner til 98 ved den omfattende strukturreform i 2007, er centraliseringen tiltaget, og flere videregående uddannelser er lukket.

Den øgede centralisering har flere steder skabt et Danmark i ubalance. Derfor har regeringen ad flere omgange rykket offentlige arbejdspladser fra hovedstaden ud i provinsen, ligesom der er blevet oprettet uddannelsesstationer og forlagt uddannelser i landdistrikterne.

Nu står man med at problem, at de unge får en dårligere skoleuddannelse, end de ellers ville have fået

Kaare Dybvad (S), medlem af Udvalget for Landdistrikter og Øer

Men der bør etableres endnu flere uddannelser i provinsen, hvis det står til Socialdemokratiet.

- Set fra vores synspunkt er det afgørende, at man får flere især professionsuddannelser ud i provinsen. Man får fastholdt flere unge i provinsen, og de får en uddannelse. Oveni det kan man fastholde det høje niveau i den offentlige sektor. Der kan man se på de kommuner, der ligger rundt om det lukkede Holbæk Seminarium, at der er en stor mangel på skolelærere. Odsherred og Kalundborg er nogle af de kommuner, hvor færrest skolelærere underviser i linjefag, og det er et tegn på, at man har lukket en uddannelse, som der er behov for. Nu står man med et problem, at de unge får en dårligere skoleuddannelse, end de ellers ville have fået, siger Kaare Dybvad.

- På den måde hænger det hele sammen, derfor er det afgørende at sikre, at der er penge til en læreruddannelse i Holbæk eller en socialrådgiveruddannelse i Region Sjælland, tilføjer han.

Ud over velfærdsuddannelserne peger Kaare Dybvad på tekniske uddannelser som et område, der med fordel kunne rykkes ud i regionen

- Se nu på RUC, der ligger i Roskilde, der burde man opbygge universitet sådan, at det understøtter hele regionen i stedet for at have det liggende på grænsen af regionen. Det samme gælder professionsuddannelserne, hvor halvdelen af uddannelserne ligger i Roskilde. Samtidig bør man se på, hvad der er behov for rent erhvervsmæssigt på Sjælland og Lolland-Falster, og der bør de lokale aktører også byde ind, siger Kaare Dybvad.

Fagligheden skal følge med uddannelserne

Formanden for Udvalget for Landdistrikter og Øer, Peter Juel-Jensen (V), glæder sig også over, at flere unge bliver boende, efter de er færdige med deres uddannelse på en professionshøjskole, og han ser også et større potentiale ved at rykke flere uddannelser ud til provinsen.

Jeg tror, at der hele vejen rundt på Christiansborg er en stor vilje til at sende flere uddannelser ud i vores landdistrikter

Peter Juel-Jensen (V), formand for Udvalget for Landdistrikter og Øer

- Jeg tror, at der hele vejen rundt på Christiansborg er en stor vilje til at sende flere uddannelser ud i vores landdistrikter, siger han og fortsætter:

- Men det forudsætter at man efter uddannelse har mulighed for efterfølgende ansættelse ude i landdistriktet, men også at man kan stå inde for kvaliteten af uddannelsen. For hvis ikke man er meget, meget opmærksom, kan man sænke kvalitetsmålene på den enkelte uddannelse, og det tjener ikke noget landdistrikt. Vi skal hele tiden sikre os, at fagligheden er i top.

Holder ikke øje med mangel på sygeplejersker

- Hvis vores landdistrikter også i fremtiden skal være attraktive, så skal man som tilflytter ikke opleve en kvalitetsnedgang i de tilbud, man får som borger. Derfor er landdistrikterne tvunget til at have den arbejdskraft indenfor velfærdsuddannelserne, som man har behov for. Hvis man skal være attraktiv overfor bosætning og skabelse af erhverv, så skal der være gode skoler, børnehaver og være mulighed for at få støtte og vejledning hos en socialrådgiver, siger Peter Juel-Jensen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Næsten 14 procent af de unge, der starter på professionshøjskolen Absalon i Slagelse, Sorø, Guldborgsund og Vordingborg, flytter til kommunen i deres studietid. Og godt 57 procent af tilflytterne er stadigvæk bosat i lokalområdet et år efter endt uddannelse.

- Der er ingen tvivl om, at landdistrikterne her særlig forpligtigelse til at sikre, at man kan matche de gode kommuner, når det kommer de kommunale tilbud. Derfor er der en god grund til for landdistrikters side at spore sig ind på uddannelsestilbud, som kan etableres i området og være med til at løfte lokalområdet, tilføjer han.

Men den forpligtigelse har du vel også som politiker og formand Udvalget for Landdistrikter og Øer?

- Jo, det har du fuldstændig ret i. Men det må være sådan, at man fra landdistrikternes side melder ind med sit behov og siger, at man for eksempel mangler x antal sygeplejeskoler, og så må det være til en enhver tid siddende regering, der sørger for, at man har uddannelsestilbuddene derude. Vi sidder jo ikke på Christiansborg og holder øje med, hvor mange sygeplejersker, man mangler i Vordingborg eller i Ringsted, der må man selv melde ind. Derfor er det en dialog mellem dem, der har behovet og dem, der har uddannelsen, svarer Peter Juel-Jensen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App