Det vi har sammen

Lokale MFere om bedøvede patienter: Stærkt bekymrende

00:50

Der skal være styr på medicineringen på Køge Sygehus - og derfor indleder Styrelsen for Patientsikkerhed nu en tilsynssag mod sygehuset.

Sundhedsminister Sophie Løhde (tv) og formanden for sundhedsudvalget Liselott Blixt (th) er glade for beslutningen om at gennemføre en tilsynssag mod Køge Sygehus. Foto: TV ØST

1 af 2

Medlemmer af Sundheds- og Ældreudvalget i Folketinget hilser en tilsynssag mod Køge Sygehus velkommen efter et samråd i dag.

Personalet på intensivafdelingen på Køge Sygehus har i perioder været så pressede, at de har set sig nødsaget til at give nogle patienter beroligende medicin for at nå det hele.

Det har ny fået Styrelsen for Patientsikkerhed til i dag at åbne en tilsynssag på ledelsesplan mod sygehuset, fortalte sundhedsminister Sophie Løhde (V) til TV ØST før et samråd om sagen tidligere i dag.

Og Liselott Blixt (DF), formand for Sundheds- og Ældreudvalget i Folketinget, er rystet over, at medarbejderne på Køge Sygehus har overmedicineret patienter for at mindske arbejdspresset.

- Det har været skræmmende læsning, at sygeplejersker bedøver patienter, men også at ledelsen vidste det. Det må give noget eftertanke hos regionrådsformanden, som jeg håber kommer på banen og sørger for, at sådan noget ikke sker igen, siger hun.

Afventer oplysninger

Astrid Kragh (S), medlem af sundhedsudvalget, mener også, at sagen om overmedicinering er bekymrende.  

- Det er meget problematisk, at man på den måde har bedøvet kritisk syge patienter, siger hun.

Sundhedsminister Sophie Løhde vil afvente yderligere oplysninger fra Styrelsen for Patientsikkerhed, før hun griber til yderligere midler.

TV ØST har forsøgt at få en kommentar fra Region Sjælland, men ledelsen har endnu ikke modtaget papirerne fra Styrelsen og ønsker derfor endnu ikke at udtale sig.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App