Lokale firmaer inviteret til møde hos verdens billigste havmøllepark

Region Sjælland inviterede sammen med Faxe, Guldborgsund, Stevns og Vordingborg tirsdag lokale firmaer til en konference angående Kriegers Flak.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der bliver masser af arbejde, når byggeriet af verdens billigste havmøllepark, Kriegers Flak, begynder.

Derfor var lokale virksomhedsejerne i dag inviteret til konference.

Det var Region Sjælland, der sammen med Faxe, Guldborgsund, Stevns og Vordingborg Kommuner havde inviteret lokale virksomheder til konferencen.

Virksomhedsejere kunne her stille spørgsmål om byggeriet og få mere indblik i, hvad netop deres virksomhed kunne bidrage med til havmølleparken.

Mange forskellige brancher

Og det var virksomheder fra mange forskellige brancher, der var mødt op. Blandt andre Lillestrøm El i Tappernøje. 

- Vi håber, at vi kan bidrage med noget af det, der er på landjorden i forbindelse med en servicehavn eller nogen andre opbygninger, der hvor tingene kommer til at ske på land i forbindelse med havnene, lyder det fra Mads Blume, der er elinstallatør hos Lillestrøm El. 

Også ejeren af Madsynergi i Roholte, Jeppe Graa Ramussen, var mødt op. 

- Jeg tror, der kan være en del turisme i det her. Folk, der i større eller mindre grad, som gerne vil ned og se det. Der skal være en eller anden form for sevice eller forplejning, som vi kan bidrage med, siger Jeppe Graa Rasmussen til TV ØST og fortsætter:

- Og så tror jeg også, at der generelt er nogle arbejdsmæssige positioner, som også skal have noget at spise eller have andet service, som vi kan være en del af.

fakta om kriegers flak

  • Havvindmølleparken skal opføres i Østersøen på Kriegers Flak, øst for Møn, hvor den korteste afstand til kysten er ca. 15 km.
     
  • Kriegers Flak havvindmøllepark vil være på 600 MW, og er dermed den største havvindmøllepark i Danmark og Østersøen. Havvindmølleparken opføres mellem 1. januar 2019 og 31. december 2021.
     
  • Kriegers Flak kan producere strøm svarende til mere end 600.000 husstandes årlige elforbrug. Når havmølleparken er fuldt ud i drift, vil den øge den andel af elproduktionen, som er baseret på vindkraft, med syv procentpoint.

Kilde: Energi-, forsynings- og klimaministeriet
img_0046.jpg
Læs også
Aftalen om verdens billigste havvindmøllepark er på plads
img_0046.jpg
Læs også
Aftalen om verdens billigste havvindmøllepark er på plads

Nyhedsoverblik