Lokal skytte skal i aktion ved PL i Rio

I dag skal skytten Johnny Kofoed Andersen fra Hårlev i aktion for første gang ved de Paralympiske Lege.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er med at krydse fingre for den lokale skytte Johnny Kofoed Andersen i dag. Han skal nemlig dyste for første gang ved dette års Paralympske Lege i Rio.

Skytten er kvalificeret til PL i både stående og liggende gevær på 10 meter med 60 skud. Det er førstnævnte, han skal dyste i i dag.

Johnny Kofoed Andersens indledende runde går i gang kl. 17.15 dansk tid, og hvis han kvalificerer sig, skal han i finalen kl. 19.45.

Rygmarvsskadet

Skytten kvalificerede sig til PL 6. juni i år – på hans 55 års fødselsdag.

Johnny Andersen var ude for en udsprings-ulykke i 1985, hvor han brækkede nakken. Han er det, man kalder tetraplegiker, som betyder, at han har en rygmarvsskade, der gør ham lammet fra brystet og ned.

Johnny Kofoed Andersen skyder i Næstved Skytteforening og bor i Hårlev. Det er fjerde gang, han deltager i PL, og hans bedste resultat var, da han vandt bronze ved legene i Athen i 2004.


Nyhedsoverblik