Lokal musikfestival går konkurs: Gæsterne blev væk

Fox-Festival i Mørkøv Foto: Søren Kiehn

Foreningen bag Fox Festival i Mørkøv er ved Retten i Holbæk blevet erklæret konkurs.

Det må ikke koste en bondegård at tage på festival.

Det er sloganet på hjemmesiden for musikfestivalen Fox Festival, der nok godt kunne bruge nogle af de penge lige nu.

Festivalen, der blev afholdt for første gang i år, er nemlig ifølge Nordvestnyt blevet erklæret konkurs ved Retten i Holbæk. Ifølge avisen endte festivalen ved Holbæk med at give et underskud på lidt over en million kroner. Det har betydet, at mange leverandører ikke har fået deres penge.

Læs også Ny festival på Sjælland: Håber på 5000 gæster

Men det er ikke leverandørerne, der har begæret foreningen konkurs, men derimod festivalleder Alex Henriksen, som mener, han har løn til gode.

Store ambitioner

Ambitionerne for festivalen var fra begyndelsen store. Der blev hentet inspirationen blandt andet fra den populære Smuk Fest i Skanderborg, og arrangørerne bag regnede med, at mellem 3000-5000 mennesker skulle deltage i en ny festival.

Men der kom kun omkring 1.300 betalende gæster, og det svigtende billetsalg er den primære årsag til, at foreningen bag festivalen gik konkurs. 

Læs også Kort fornøjelse: Nyopstartet Fox Festival måske afholdt for sidste gang

Udover få gæster gav et stort VIP-område ifølge avisen ikke det forventede overskud, men endte i stedet med det modsatte.

Frivillige kræfter skulle drive en stor del af festivalen

Festivalens formand, Johnny Vind, har tidligere udtalt til TV ØST, at man var gået ind i projektet med cirka en million kroner, som det lykkedes at skaffe i samarbejde med lokale foreninger, private investorer og Holbæk Kommune.

Det var også frivillige kræfter, der skulle være med til at drive en stor del af festivalen. 

00:30

Gense indslaget: Festen fussede af Fox Festival i Mørkøv, næste inden den begyndte. Den lukker efter bare et år

Luk video

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App