Danmark vinder guld til 'kokke-VM': Lokal kok tager prisen som bedste assistent

Skandinavien tog de tre pladser øverst på skamlen. Foto: Andreas Stenmann

Danmark vinder guld til kokke-VM. Christian Wellendorf fra Faxe Ladeplads er samtidig blevet kåret til den bedste, unge kokkeassistent.

Der var tilråb og klapsalver, da den unge kok Christian Wellendorf fra Faxe Ladeplads for kort tid siden blev kåret som den bedste kokkeassistent ved Bocuse d’Or - kokkenes uofficielle verdensmesterskaber - i Lyon i Frankrig.

Han har vundet prisen som Best Commis Chef.

Christian er en maskine, der gør, at vi ikke har været én kok og en assistent i køkkenet. Vi har været to kokke

Kenneth Toft-Hansen, kok, Svinkløv Hotel

Og ganske kort tid efter blev triumfen endnu større. Her kunne Danmark med kokken Kenneth Toft-Hansen i spidsen og Christian Wellendorf som assistent nemlig kalde sig verdens bedste, da de tog førstepladsen i konkurrencen.

- Kæmpe cadeau til Christian, der med den her pris viser, at det har været en kæmpe præstation af ham. Det har været en holdindsats, siger Kenneth Toft-Hansen til TV 2 News, lige efter sejren er kommet i hus.

- Christian er en maskine, der gør, at vi ikke har været én kok og en assistent i køkkenet. Vi har været to kokke.

Artiklen fortsætter under billedet...

Her er Christian Wellendorf (i baggrunden) og Kenneth Toft-Hansen i fuld gang med at lave deres retter. Foto: Andreas Stenmann

Der er rigelig grund til at flage med Dannebrog i Frankrig her til aften. Foto: Andreas Stenmann

Udlært på Babette i Vordingborg

Christian Wellendorf har i et stykke tid arbejdet på Falsled Kro på Sydfyn, men han er udlært fra restaurant Babette i Vordingborg. Og her er de meget stolte over, at en af deres tidligere elever er nået så langt.

Han knokler. Han er et fantastisk menneske. Sympatisk, og så er han bare en allround god kok og skide talentfuld

Patrick Godborg, køkkenchef, Babette

- Han har kunnet bidrage med, at han er så stædig, at han også kan få ting til at virke. Han knokler. Han er et fantastisk menneske. Sympatisk, og så er han bare en allround god kok og skide talentfuld. Jeg håber virkelig, han kommer langt med det, han kan, siger køkkenchef Patrick Godborg fra Babette.

Han mener, at det var ganske fortjent, at det danske hold med Kenneth Toft-Hansen vandt førstepræmien.

- Vi kan noget æstestik og noget med smage, som man ikke kan andre steder. Vi har en finesse og stilrenhed i Norden. Det er super stort, siger køkkenchefen.

Kenneth Toft-Hansen havde ved mesterskabet valgt temaet "Flora Danica" til sine retter efter de klassiske opslagsværker om danske blomster og planter.

Danmark har én gang tidligere vundet Bocuse d'Or. Det var i 2011, da Rasmus Kofoed - medejer af den trestjernede Michelin-restaurant Geranium - vandt guldet.

00:32

Sådan her lød det hos Christians Wellendorfs tidligere kollegaer på Babette, da Danmark tog sejren.

Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App