Lokal fiskeriforening: Spøgelsesnet er fra gammel tid

Formanden for Klintholmhavn Fiskeriforening kan ikke genkende problematikken med havbunde fyldt med såkaldte spøgelsesnet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

WWF Verdensnaturonden har i dag været ude med en kritik af, at de danske havbunde flyder med såkaldte spøgelsesnet. Nettene er nemlig deciderede dødsfælder for fugle, fisk, skaldyr og marsvin, lyder det.

I sidste uge sejlede WWF således ud fra Sjællands Odde, og på fire forskellige skibsvrag 15 kilometer nordvest for Odden fandt de tonsvis af tabte net.

Et af de helt store problemer er, at de danske fiskere ikke indberetter tabte fiskegarn, mener WWF, men det billede kan formanden for Klintholmhavn Fiskeriforening, Kim Kær Hansen, ikke genkende. 

Det er net som disse, som WWF har fundet ud fra Sjællands Odde.
Det er net som disse, som WWF har fundet ud fra Sjællands Odde. Foto: Martin Stampe/WWF

- Der blev lavet en lignede undersøgelse i Østersøen nær Polen, som viste det samme. Men undersøgelsen viste også, at det var gammelt udstyr, da man trak det op. Det samme gør sig gældende i Kattegat, siger han til TV ØST. 

Det værste at miste værktøj

Han påpeger desuden, at Kattegat bliver befisket af danske, svenske og tyskere fiskere. Derfor kan redskabet ifølge Kim Kær Hansen stamme fra andre fiksere end de danske.

Sådan så det ud, da WWF dykkede ned for at lede efter spøgelsesnet.
Sådan så det ud, da WWF dykkede ned for at lede efter spøgelsesnet. Foto: Martin Stampe/WWF

- Noget af det værste, en fisker kan opleve, det er at miste sit værktøj. Men det er sjældent, det sker, siger han.

Det er dog ikke et sjældent syn med skibsvrag pakket ind i fiskegarn, medgiver fiskeriformanden. Der ligger nemlig flere vrag omkring Sjælland og øerne, hvor der hænger trawl og fiskegarn fast.

- Men de er fra gammel tid, slutter han. 

Net
Læs også
Tonsvis af spøgelsesnet er dødsfælder for dyreliv i danske farvande
Net
Læs også
Tonsvis af spøgelsesnet er dødsfælder for dyreliv i danske farvande

Nyhedsoverblik