Lokal entreprenør spreder glæde: Sætter projektørlys på sin kælkebakke

En entreprenør fra Lolland har ikke kun bygget øens vildeste kælkebakke – han har også sat projektører op, så børnene kan kælke langt ud på aftenen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Jeg får stor glæde af det, fortæller Troels Jørgensen, som står bag Lollands vildeste kælkebakke.

Normalt taler man om roer, når man snakker om ”det hvide guld” på Lolland. Men i disse dage kan det meget vel henvise til de dynger af sne, som lige nu ligger tykt over Sydsjælland, Lolland og Falster. For selvom sneen kan være træls for voksne, er det den rene lykke for børn og barnlige sjæle.

Derfor strømmer børn i hobetal til bakken ”Troelshøj” ved Kettinge på det østlige Lolland. Bakken er nemlig intet mindre 33 meter høj og dermed en af landets vildeste kælkebakker. Og da de lokale skoler tirsdag holdt lukket, var bakken et mekka for de kælkeglade.

- Når det er sådan et vejr her, er det jo som at komme til Norge, fortæller en glad Troels Jørgensen.

Onsdag var der heftig aktivitet på bakken. De lokale børn havde nemlig fået fri fra skole.
Onsdag var der heftig aktivitet på bakken. De lokale børn havde nemlig fået fri fra skole. Foto: TV2 ØST

Byggede selv kælkebakken

Han ejer et lokalt entreprenørfirma, og det er ikke helt tilfældigt, at bakken kaldes kaldes ”Troelshøj”. Bakken er nemlig opstået over de sidste 12-15 år og består af jord, der er blevet tilovers fra Troels Jørgensens entrepriser forskellige steder på Lolland og Falster.

quote Når det er sådan et vejr her, er det jo som at komme til Norge.

Troels Jørgensen, entreprenør

Med en højde på 33 meter er den kunstige bakke angiveligt det højeste punkt på det flade Lolland. Det giver masser af fart på kælken – og er man lidt mere forsigtigt anlagt, er der også et par mindre bakker. 

På kælk langt ud på aftenen

Troels Jørgensen har primært anlagt kælkebakken for at sprede glæde – og det var der masser af onsdag, hvor massevis af børn var troppet op.

- Det er rigtig fint at se. Det er jo ikke ret tit, det er vinter sådan her. Men det er super at se. I går var her også rigtig vild aktivitet, fortæller Troels Jørgensen.

quote Det gør, at vi har noget at samles om her i Kettinge.

Troels Jørgensen, entreprenør

Faktisk var der tirsdag aktivitet til længe efter mørket faldt på. De kælkeglade børns forældre parkerede nemlig deres biler med front mod bakken og tændte bilernes lygter, så mørket ikke satte en stopper for kælketurene.

Troels Jørgensen håber, at kælkebakken kan sprede glæde - og det var der masser af, da TV ØST var forbi.
Troels Jørgensen håber, at kælkebakken kan sprede glæde - og det var der masser af, da TV ØST var forbi. Foto: TV2 ØST

Samler de lokale

Det inspirerede Troels Jørgensen til en ekstra opgradering af kælkebakken.

- Vi etablerer nogle lamper, så der er lys om aftenen. Så kan børnene også køre efter mørkets frembrud, siger han.

Entreprenøren får ikke noget økonomisk ud af bakken eller etableringen af projektørerne. Men det er stadig det hele værd, fortæller han.

- Jeg får stor glæde af det. Det gør, at vi har noget at samles om her i Kettinge, siger entreprenøren til TV ØST.

Troels Jørgensen har opsat projektører på kælkebakken, så børn kan more sig efter mørkets frembrud.
Troels Jørgensen har opsat projektører på kælkebakken, så børn kan more sig efter mørkets frembrud. Foto: TV2 ØST

 


Nyhedsoverblik