Lokal bueskytte vinder sydamerikansk grand prix

Bueskytten Stephan Hansen fra Nykøbing Falster har vundet det sydamerikanske mesterskab Mexican Grand Prix 2018.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Spænd buen, sigt, skyd.

Bueskytten Stephan Hansen fra Nykøbing Falster cementerede sin placering som nummer et på verdensranglisten i compoundbue, da han søndag vandt det sydamerikanske grand prix Mexican Grand Prix 2018.

- Det er meget tidligt på udendørssæsonen, og jeg har ikke haft mulighed for at træne udendørs, så derfor er jeg ekstra stolt og glad for resultatet, som giver mig ekstra tro på en god kommende udendørssæson, udtaler Stephan Hansen i en pressemeddelelse.

Weekendens præstation er faktisk en gentagelse af sidste år, hvor den lokale bueskytte også skød sig ind på en første plads ved det sydamerikanske mesterskab.

Vinden gav problemer

Årets første udendørs stævne på 50 meter, blev afviklet i Cancun, Mexico. Ugen igennem har skytterne fra Faster haft vanskelige vejrforhold at skyde i form af meget vind, hvilket har betydet lave point scorer. 

Stephan Hansen
Stephan Hansen Foto: Mexican Grand Prix 2018

Ved finalen, der blev skudt søndag eftermiddag dansk tid, var Stephan Hansen oppe imod Juan Pablo Rodriguez fra Mexico. Vejret var ligesom de foregående dage meget blæsende, hvilket gav skytterne en ekstra udfordring.

Alligevel vandt Stephan Hansen med 141-131 point. 

den15_a15_1269.jpg
Læs også
Stephan Hansen skyder guldet hjem til Falster
den15_a15_1269.jpg
Læs også
Stephan Hansen skyder guldet hjem til Falster

 


Nyhedsoverblik