Løse heste løb faretruende tæt på motorvej

Politiet advarede alle bilister på Sydmotorvejen ved Bårse om at holde øje med løse heste, der havde kurs mod motorvejen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Opdatering: De løse heste er blevet indfanget og er tilbage hos deres ejer.

Flere heste er sluppet løs og bevæger sig faretruende tæt på Sydmotorvejen.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Politiet har sendt en patrulje til stedet omkring Bårse nord for Vordingborg, hvor hestene er sluppet løs.

quote Man skal være opmærksom på, at der kan komme en hest

Mikkel Kjærgaard, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

- Vi har fået en anmeldelse om to heste, siger Mikkel Kjærgaard, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til TV ØST.

- De har retning mod motorvejen. De er ikke på motorvejen endnu, men det er det, man frygter, tilføjer vagtchefen.

Hjælp politiet

Hos Vejdirektoratet advarer man om de løse heste i begge retninger på Sydmotorvejen.

- Man skal være opmærksom på, at der kan komme en hest, siger Mikkel Kjærgaard.

Hvis man har oplysninger om de løse heste, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik