Det vi har sammen

Løse heste faretruende tæt på travl motorvej

En hundepatrulje rykkede ud til stedet nord for frakørsel 37 ved Rønnede. Arkivfoto. Foto: Michael Nordborg

Politiet jagtede flere heste, der var sluppet løs fra deres indhegning.

Flere heste slap fredag morgen fri fra deres indhegning meget tæt på Sydmotorvejen.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Der er tale om seks ungheste, der er sluppet ud omkring Rønnede tæt på motorvejen, siger Bo Geo Petersen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

En hundepatrulje rykkede ud til stedet nord for frakørsel 37 ved Rønnede, hvor man forsøgte at finde frem til hestene. 

Læs også Et løst får og to løse heste på spil i trafikken

- Vi er netop kørt fra stedet, så hestene er indfanget igen, oplyser vagtchefen.

Ingen kom ifølge politiet til skade.

Tip os Har du et godt tip?