Det vi har sammen

Lønmodtagere på Sjælland pendler længst

Sjællænderne rejser allerlængst for at komme på arbejde. I gennemsnit pendler lønmodtagerne nemlig 52,7 kilometer dagligt.

Sjællænderne pendler allerlængst. 

Det viser en analyse, som Jyllands-Posten har foretaget. For lønmodtagere på Sjælland - undtagen København - pendler i gennemsnit 52,7 kilometer. 

Men det er ikke kun på Sjælland, at lønmodtagere pendlere længere. Faktisk er det en generel tendens i Danmark. For siden finanskrisen i 2008 er de danske lønmodtagere blevet mere villige til at køre langt for at komme på arbejde. 

Ifølge avisen pendler vi i gennemsnit 6,3 procent længere end i 2008, da vi i gennemsnit har 43 kilometer mellem job og hjem. Stigningen er størst blandt de faglærte. 

Stigningen er størst blandt faglærte

Den øgede pendling er symbol på centraliseringen i samfundet

Per Homann Jespersen, trafikforsker ved Roskilde Universitet

Det er personer med kortere videregående uddannelser, der med 53,1 kilometer i gennemsnit per dag pendler længst - efterfulgt af dem med de højst videregående uddannelser. Men stigningen er størst hos de faglærte. 

- Den øgede pendling er symbol på centraliseringen i samfundet, siger trafikforsker Per Homann Jespersen fra Roskilde Universitet til Jyllands-Posten.

- Siden 2007 har København og Aarhus trukket rigtig meget vækst til sig, og der er sket en kraftig centralisering. Så hvis man ikke lige bor omkring centrene, bliver man nødt til at bevæge sig længere og længere væk for at gå på arbejde. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App