Løbsarrangør efter ulykke: - Sikkerheden bliver evalueret nu

To cyklister var ude for en voldsom ulykke til Medieløbet. Løbsarrangøren vil nu undersøge, om man kan skrue endnu mere op for sikkerheden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Søndag formiddag kom to cyklister til skade under årets Medieløb, da de ramte en modkørende bilist på Skælskørvej nær Ringsted.

Bilisten forsøgte at undvige cyklisterne ved at køre helt ud i grøften, men der skete alligevel et sammenstød, og cyklisterene kom til skade under ulykken.

Ulykken skete på en ikke-afspærret del af ruten, hvor cyklisterne altså er en del af den almindelige trafik. Og nu vil løbsarrangørerne se nærmere på sikkerheden. Medieløbet er arrangeret af TV ØST, Sjællandske Medier, Folketidende og P4 Sjælland sammen med DGI Storstrømmen.

quote Det gør selvfølgelig, at vi tænker os om endnu engang, om vi kan gøre mere for at forbedre sikkerheden

Bo Wacker, talsmand for løbsarrangørerne

- Det gør selvfølgelig, at vi tænker os om endnu engang, om vi kan gøre mere for at forbedre sikkerheden. Vi har tænkt over, om vi overhovedet skal køre med tidtagning, for er det det, der gør, at nogen tager nogle chancer, som de ikke bør tage, spørger Bo Wacker fra DGI Storstrømmen.

- Lige nu tænker vi primært på dem, der er kommet til skade, men vi tænker også på, hvordan vi kan sørge for, at Medieløbet kan køres igen næste år, og hvordan vi kan gøre endnu mere. Sikkerheden bliver evalueret nu, og så er alt i luften, og vi må se, hvad det ender med.

- Det var ret voldsomt

Når det så er sagt, så tror Bo Wacker ikke, at arrangørerne kunne have gjort noget for at undgå en ulykke, som den der ramte løbet i dag.

Ulykke til medieløbet
Læs også
Alvorlig ulykke under cykelløb: To personer er kommet til skade
Ulykke til medieløbet
Læs også
Alvorlig ulykke under cykelløb: To personer er kommet til skade

- Nej, det tror jeg faktisk ikke. Så længe der er mennesker, der vil konkurrere og gerne vil komme først og ligge først i feltet, så er det svært. Det ligger dybt i menneskets natur, og det vil vi ikke tage fra dem. Men vi kan opfordre til, at folk bruger deres sunde fornuft, siger han. 

Carsten West var kaptajn for det cykelhold, der hedder Hjerterytterne til Medieløbet. Han kørte et lille stykke bag de to cyklister, der kom til skade. Rytterne kørte på løbets længste rute, som er 113 kilometer lang og går i området fra Næstved mod Sorø og Ringsted. 

Artiklen fortsætter under billederne...

Carsten West kom til ulykkesstedet, kort tid efter cyklisterne var kørt galt.
Carsten West kom til ulykkesstedet, kort tid efter cyklisterne var kørt galt. Foto: Jacob Bagge Jensen - TV2 ØST
Der var en lidt trykket stemning efter løbet, siger løbsarrangøren.
Der var en lidt trykket stemning efter løbet, siger løbsarrangøren. Foto: Jacob Bagge Jensen - TV2 ØST

- Vi kommer kørende i rimelig god fart, og så kan vi se, at der er sket et eller andet. Der står ryttere holder os tilbage, og der holder ambulancer og politi, fortæller han.

- Det var ret voldsomt. Man er oppe at køre og vil gerne køre videre, men så går det op for os, at der er sket mere end én, der bare er væltet.

De fleste var glade

Kortvarigt overvejede cykelrytterne, om de skulle vende om og køre den vej tilbage til startområdet i Næstved.

quote Heldigvis var ulykken ikke livstruende. Det var den bedste nyhed i dag. Der var nogen, der lige sank en ekstra gang

Bo Wacker, talsmand for løbsarrangørerne

- Men da der blev åbnet op igen, og de gav os fri, så trillede vi bare stille og roligt videre. Der blev givet fine kommandoer ned gennem feltet, og der blev kørt meget forsigtigt. Vi er jo bare motionister. Glade motionister, siger Carsten West.

Det er da også arrangørernes indtryk, at de fleste havde en god oplevelse til Medieløbet.

- Der var 1.200 glade mennesker ved løbets start. Nu er folk lidt matte, og jeg er også selv lidt mat, for det er ærgerligt som arrangør, når sådan noget her sker. Men på den anden side har rigtig mange mennesker haft en god oplevelse, siger Bo Wacker.

- Heldigvis var ulykken ikke livstruende. Det var den bedste nyhed i dag. Der var nogen, der lige sank en ekstra gang.


Nyhedsoverblik