LO-forbund har indgået aftale med regionerne

LO-forbund har sagt ja til en aftale på regionernes område, bekræfter FOA. FTF og Akademikerne har sagt nej.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lønmodtager-siden på regionernes område er flækket i to. De forbund, der hører under LO, har ifølge FOA-formand Dennis Kristensen takket ja til en aftale på regionernes område. Samme aftale har FTF og Akademikernes Centralorganisation (AC) sagt nej til.

- Vi har fået et resultat, som matcher det, som vi gik ind til forhandlingerne med, siger Dennis Kristensen tidligt onsdag morgen.

Dermed er der opstået to forskellige positioner blandt lønmodtagerne på regionernes område.

quote Jeg er overrasket. Vi har set mange udtalelser de seneste dage. Fællesskabet har betydet rigtig meget

Grete Christensen, chefforhandler for lønmodtagerne på regionernes område

Omkring klokken et natten til onsdag kom FTF-formand Bente Sorgenfrey ud og forklarede, at det er forbundene under FTF og AC, der siger nej.

Det samme forklarede chefforhandler for lønmodtagerne på regionernes side, Grete Christensen.

I en anden position står LO-fagforbundene, der, mens chefforhandler Grete Christensen og Bente Sorgenfrey forlod Forligsinstitutionen, blev og accepterede den aftale, der var fremlagt.

Mødt af skuffelse fra andre forbund

Splittelsen blev mødt af skuffelse fra de forbund, der ikke takkede ja til tilbuddet. Ifølge AC er det spisepausen, der har splittet parterne.

- Jeg synes, det er drøn-ærgerligt. Jeg så gerne, at vi var enige om, hvad vi gik efter, siger Lars Qvistgaard, der er formand for AC.

- Vi har hele tiden gået efter en overenskomstsikret ret til spisepause. Der kan jeg konstatere, at det er andre villige til at slå sig til tåls med.

Han kaldte situationen "irriterende". Forhandlingsfællesskabet fortsætter forhandlingerne for en anden aftale, oplyser han. 

86a24326-be51-410a-9a87-c0663947720b.jpg
Læs også
Overblik: Sådan kan regeringen stoppe en konflikt
86a24326-be51-410a-9a87-c0663947720b.jpg
Læs også
Overblik: Sådan kan regeringen stoppe en konflikt

Chefforhandleren for lønmodtagerne på regionernes område, Grete Christensen, erklærede natten til onsdag sin skuffelse over LO-grupperne.

- Jeg er overrasket. Vi har set mange udtalelser de seneste dage. Fællesskabet har betydet rigtig meget, siger Grete Christensen.

- Jeg synes, at Dennis (Kristensen, formand for FOA, red.) tidligere har været meget klar om, at vi gik ind sammen og gik ud sammen. Han har talt meget ind i fællesskabet. Lige nu og her tyder det på, at det ikke betyder så meget.

I pressemeddelelsen fra FOA er også en solidaritetserklæring til lærerne.


Nyhedsoverblik