Liverpools største fans samles i Nykøbing Falster: - Det er fantastisk

Kim fra Nykøbing Falster er formand for Liverpool FC Family Lolland-Falster. En fanklub, der er blevet et trækplaster, når den engelske klub spiller.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I dag er ikke hvilken som helst dag.

For i aften kan Liverpool FC spille sig i Champions League-finalen, hvis det lykkes dem at slå italienske Roma. Og én af dem, der krydser alt, hvad der krydses kan, er Kim Driver fra Nykøbing Falster.

Til dagligt passer han sit job i dagligvarekoncernen Dagrofa. Et job, han normalt er glad for – men i dag er der noget helt andet, der trækker i ham.

quote Det er det, der er min store passion – det er, at vi kan samles og nyde vores passion for fodbolden

Kim Driver

- Vagten skal bare slutte hurtigst muligt, så jeg kan komme hjem, få tøjet på og blive klar. Så det er det, jeg glæder mig til i dag – det er bare at få fri og komme i kampstemning. Så jo hurtigere tiden går, jo bedre, siger Kim Driver.

Fan siden fire år gammel

Kim Driver er formand er fanklubben Liverpool FC Family Lolland-Falster. Kampene trækker nu dedikerede fans fra Lolland, Falster og Sydsjælland.

Kim Driver har været Liverpool-fan, siden han var fire år. En passion, som han overtog fra sin engelske far. Og fællesskabet omkring fodbolden vil han gerne bringe videre til sin hjemstavn i Nykøbing Falster. Og han er godt på vej sammen med andre lokale fans.

- Det er det, den her fodboldklub kan. Udover at gøre det på verdensplan, kan vi også gøre det herhjemme. Og det er det, der er min store passion – det er, at vi kan samles og nyde vores passion for fodbolden. At vi kan krydse på alder, køn og religion. Det er fantastisk, siger Kim Driver.

Se mere fra Liverpool FC Family Lolland-Falster øverst i artiklen.


Nyhedsoverblik