Det vi har sammen

Forsvarer: Det her smadrer anklagemyndighedens sag

00:37

Tegner: Anne Gyrite Schütt

1 af 2

TV ØST liveblogger fra ankesagen om den drabstiltalte sygeplejerske fra Nykøbing Falster. I dag skal hendes forsvarer forsøge at bevise hendes uskyld.

Du finder livebloggen om den drabstiltalte sygeplejerske fra Nykøbing Falster Sygehus nederst i artiklen. Journalist Jessica Skovmose liveblogger fra retten.

Ankesagen om sygeplejersken, som er tiltalt for flere mord på sygehuset i Nykøbing Falster, er gået ind i sin afsluttende fase.

Tirsdag fremlagde anklageren i sagen alle de punkter, der ifølge anklageren beviste, at sygeplejersken er skyldig. Og onsdag er det sygeplejerskens forsvarer, Michael Juul Eriksens, tur til at procedere.

Han ventes blandt andet at lægge stor vægt på udtalelsen fra Retslægerådet, som kom frem tirsdag. Her udtalte rådet blandt andet, at man ikke kan lægge sig fast på, hvorvidt patienterne på Nykøbing Falster Sygehus har fået en dødelig dosis medicin.

Mange dårlige patienter

Det sidste vidne i ankesagen mod den 32-årige sygeplejerske var en tidligere kollega, der arbejdede sammen med tiltalte på den medicinske afdeling M130 på Nykøbing Falster Sygehus.

Her fortalte vidnet, at hun i begyndelsen af sin ansættelse som nyuddannet sygeplejerske havde den tiltalte som mentor, hvilket hun var glad for, da kollegaen oplevede den tiltalte som dygtig og imødekommende. 

Læs også Retslægeråd sår tvivl om medicindoser i sygeplejerskesag

Vidnet forklarede i retten, at i takt med at hendes egen erfaring som akutsygeplejerske steg, begyndte hun at få en ulmende fornemmelse af, at ikke alt var, som det skulle.

Vidnets oplevelse var, at der for mange dramatiske patientforløb, når den tiltalte var på vagt.

- Der var mange patienter, der blev akut dårlige. Enten fordi de begyndte at styrtbløde, eller fordi de fik meget lavt eller højt blodsukker. Der var også mange, der skulle have modgift mod morfin, og som responderede på dette, forklarede vidnet forleden i retten. 

Nægter sig skyldig

Den 32-årige sygeplejerske blev anholdt den 1. marts 2015, fordi en overlæge på akutafdelingen var blevet varskoet af sin kæreste, der arbejdede sammen med sygeplejersken.

De fandt begge dødsfaldene om natten mistænkelige og anmeldte sagen til politiet.

Sidste år blev sygeplejersken så idømt fængsel på livstid i byretten og ankede dommen med det samme. Hun nægter sig skyldig i alle anklager og håber på frifindelse i landsretten.

Overblik

Ankesagen om drabstiltalt sygeplejerske på Nykøbing Falster Sygehus - Dag 18

Livedækning afsluttet03. maj 2017 14:45

Læs også Rekonstruktion om at hente to kopper kaffe rejser vigtigt spørgsmål

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App