Fra næste skoleår kommer der en helt ny linje på Flakkebjerg Efterskole. Den er for unge med udenlandsk baggrund, og det har helt sikkert stort potentiale.
Sådan lyder meldingen fra Bent Hansen, seniorkonsulent ved Copenhagen Social Lab, som har mange år på bagen inden for børn og unge og udledsagede flygtninge.
Ikke for alle
Bent Hansen indskyder dog, at det ikke vil være for alle unge med udenlandsk baggrund. Det kræver blandt andet, at de unge er robuste.
- Det er enormt stressfuldt for de unge at være i et miljø, hvor de ikke kender sproget. Derfor kræver det meget støtte ved siden af, siger han.
Derfor skal man sikre, at de unge både har støtte fra skolen men også fra baglandet.
Det er enormt stressfuldt for de unge at være i et miljø, hvor de ikke kender sproget
Uskrevne regler
- Der, hvor det kan være hårdt er, at vi i Danmark har fem millioner udskrevne regler. Så for ikke at blive den eneste, der sidder tilbage i kantinen, skal man hele tiden være på spring, siger Bent Hansen.
Han påpeger derfor, at der fra lærerniveau skal være en stor støtte, samt de unge skal have muligheden for at kunne trække sig.
Så opskriften for at det lykkedes, siger Bent Hansen, er, at der er afsat ressourcer, rumlighed og at alle er interesserede i at få det til at fungere - både skole, bagland og den unge selv, samt at skolen har et godt samarbejde med den unges bagland.
De omkring 10 nye elever skal i første omgang i en klasse for sig selv, men når det danske sprog er på plads, kommer de ud på almindelige linjer med de øvrige elever. Det er kommunerne, der betaler uledsagede flygtningebørns ophold på efterskole.