Det vi har sammen

Minister efter samråd: Vi skal være varsomme med særhensyn

Ligestillingsminister, Karen Ellemann (V), var tirsdag i samråd om kønsopdelt svømning. Vi skal være varsomme med særhensyn, lyder det fra ministeren.

Ligestillingsminister Karen Ellemann (V) skal tirsdag i samråd om kønsopdelt svømning.

Blandt andet i Vordingborg har kvinder nemlig svømmehallen for sig selv en gang om ugen. 

Carolina Maier fra Alternativet har forud for samrådet spurgt ministeren, om hun mener, at den slags tilbud, der er rettet til en bestemt gruppe udgør en ligestillingsudfordring?

Og så har Carolina Maier spurgt om, hvorvidt ministeren "er enig i og dermed anerkender den tilsyneladende accepterede præmis om, at ligestilling og særhensyn til minoriteter er en given modsætning?"

Til det svarer ministeren: 

Nej, jeg er faktisk stærk tilhænger af, at man har et kommunalt selvstyre

Karen Ellemann (V), Ligestillingsminister

- Man skal grundlæggende være varsom med den her form for særhensyn. Jeg synes, det er afgørende vigtigt, at vi har fokus på ligestilling i Danmark. Ligestilling, det er en frihedsrettighed i Danmark, og jeg kan være lidt bekymret for, at vi ser for mange særhensyn, som bidrager til at unge mennesker dyrker køns- og kropsopfattelser, der er medvirkende til at gøre ungdomslivet sværere, end hvad godt er, siger Karen Ellemann. 

Det er op til kommunerne

Men vil ministeren så gå ind og forbyde kønsopdelt svømning?

- Nej, jeg er faktisk stærk tilhænger af, at man har et kommunalt selvstyre. Jeg synes, det er afgørende vigtigt, at vores kommunalbestyrelses medlemmer ved, hvilket ansvar og opgave de har for at træffe sådan en afgørelse, siger Karen Ellemann.

- Og så er det selvfølgelig også vigtigt, at vi styrker hele foreningslivet og fritidslivet, og man skal bare være varsom med særhensyn, som ikke bidrager med noget godt – særligt når man snakker om unge i minoritetsmiljøer, hvor piger og kvinder kan være udsat for negativ socialkontrol.

Vi skal være varsomme med den her form for særhensyn. Vi skal værne om vores frihedsrettigheder i Danmark og ligestilling er en meget vigtig del. 

Karen Ellemann (V), Ligestillingsminister

Det skal vi simpelthen have gjort op med. 

Blandet modtagelse

I svømmehallen i Vordingborg har man indført kønsopdelt svømning. Det er et tilbud til nogle kvinder, man normalt ikke ser i svømmehallen og som DGI gerne vil have i gang med at bevæge sig.

Men det har fået en blandet modtagelse. Nogle mener, at det er med til at få kvinderne ud blandt andre, og også møde danske kvinder. Og andre mener, at det er diskrimination, forskelsbehandling og giver adgang til kvindeundertrykkelse.

- Jeg kender ikke til Vordingborg Kommunes kønsopdelte svømmeundervisning. Mine børn har selv gået til henholdsvis drengesvømning og pigesvømning, så nu skal man også lige have fokus på, hvad det er for en type kønsopdelt sportsgren, der er tale om, siger Karen Ellemann til spørgsmålet om, hvad hun vil anbefale Vordingborg Kommune angående deres kønsopdelte svømning.

- Men vi skal være varsomme med den her form for særhensyn. Vi skal værne om vores frihedsrettigheder i Danmark og ligestilling er en meget vigtig del. 

Læs også Minister skal i samråd om kønsopdelt svømning

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App