Lidt på forkant: Kalundborg klædt i julelys

Projektet ”Lys på Kalundborg” vil have byen klædt i nyt julelys. Der skal rejses penge, så byen til næste vinter kan se ud som på billederne her.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er unægtelig lidt længe til juletiden igen begynder at nærme sig. Men i Kalundborg forsøger de at være på forkant. Her har man nemlig store planer om en ny julebelysning, som skal lyse byen op til næste vinter.

Det er en gruppe erhvervsfolk, der gennem noget tid har arbejdet på at skaffe penge og opbakning til den nye belysning, der også kan bruges, når det ikke er jul.

Radiomaster med lys

Onsdag blev der holdt pressemøde om projektet på Gisseløre-tangen.

En lokal fond har allerede givet tilsagn om at støtte til lyssætningen af radiomasterne. Nu skal der skaffes penge til de øvrige planer.

- Nu skal vi ud og have søgt en masse midler og fonde og vi skal have fat i erhvervsdrivende og have søgt forskellige kommunale instanser og samle nogle penge, siger Per Junge, der er formand for projektet ”Lys på Kalundborg”.

Projektet har fået lavet nogle forskellige billeder, der grafisk viser, hvordan de har tænkt sig, at julelysene skal se ud. 

Se dem over artiklen her.


Nyhedsoverblik