Det var højsommer 1991, da Birgit Mortensen flyttede i almen bolig hos Boligselskabet Vendersbo Guldborgsund i Nykøbing Falster, og lige siden har hun boet til leje i sin lejlighed.
I de 27 år har hun via sin husleje hver måned betalt penge til Landsbyggefonden, der skulle bruges til boligforbedringer på sigt. Hun er i dag pensionist, og pengene hænger ikke på træerne.
Det vil være en katastrofe, hvis vi ikke kan få penge fra Landsbyggefonden. Vi kommer til at stå overfor renoveringer, og så er den eneste mulighed at hæve folks husleje
Alligevel ser det nu ud til, at regeringen vil bruge en stor del af de penge, som hun og andre lejere har indbetalt, til at finansiere regeringens ghettoplan. Hvis regeringens udspil bliver en realitet, er det ikke sandsynligt, at der bliver råd til at gennemføre en del af de allerede planlagte forbedringer af almennyttige lejeboliger.
- Lejligheden er slidt, væggene er kolde, og det trækker koldt ind ad vinduerne. Jeg synes det er noget mærkeligt noget, de finder på. Folk vil jo gerne have lavet noget i deres lejligheder, siger Birgit Mortensen, der frygter, at der fremover ikke vil være penge til at renovere hverken hendes boligblok eller hendes lejlighed.
Frygter ikke at få penge
Der er i alt 80 boliger i Birgit Mortensens boligforening, og der er et betydeligt behov for renovering.
Men Kurt Jørgensen, der er kundechef i Domea og administrerer boligselskabet Vendersbo, frygter, at det ikke kommer til at ske.
Det koster at flytte. Hvem vil forære mig 20.000 til det?
- Det vil være en katastrofe, hvis vi ikke kan få penge fra Landsbyggefonden. Vi kommer til at stå overfor renoveringer, og så er den eneste mulighed at hæve folks husleje. Og der er jo en grænse for, hvad en husleje kan bære, siger Kurt Jørgensen.
- Det er den overordnede kvalitet, der ikke er i orden i disse boliger. Selve husets vedligeholdelsestilstand er dårlig, og det er dyrt at vedligeholde noget byggeri, der er i så dårlig stand som her. Samtidig er badeværelser og køkkener meget gamle, og opgangene er slidt, siger han.
Renoveringen af lejlighederne ventes at koste hele 100 millioner kroner – penge, som endnu ikke er bevilget fuldt ud af Landsbyggefonden. Med den seneste udmelding fra regeringen ser det ud til at blive særdeles svært at gennemføre.
Må bruge ni milliarder kroner – men projekter til ti milliarder er i kø
Finansieringen af regeringens nye ghettopakke skal delvist ske via Landsbyggefonden, som er en selvejende fond, som lejerne i de almene boliger hver måned betaler ind til.
Ofte udgør indbetalingen til fonden en procentdel af lejerens månedlige husleje.
Fonden betaler for større renoveringsprojekter på de almene boliger. Men mange af de projekter, som allerede er sat i kø udenfor de belastede ghettoområder, risikerer nu at blive sat på pause.
Regeringen har nemlig sat et loft på renoveringer betalt af fonden på ni milliarder kroner frem til 2026.
Men der er allerede renoveringsprojekter for mere end ti milliarder kroner i kø udenfor de belastede boligområder. Projekterne dækker over blandt andet projekter til renovering af bygninger ramt af skimmelsvamp og almene forbedringer af boligerne, der i nogen tilfælde er meget nedslidte.
Artiklen fortsætter under kortet.
Der er med andre ord ikke råd til, at alle de projekter, som allerede er godkendt, kan blive realiseret før 2026.
Det rammer blandt andet Boligselskabet Vendersbo Guldborgsund i Nykøbing Falster, der er et af 43 projekter i vores område, der i øjeblikket står i kø til forbedringer.
De hæver fra min sparekassebog
Hos Danmark Danmarks Almene Boliger, BL, der er brancheorganisation for cirka 530 almene boligorganisationer i Danmark er man vrede over planerne.
- Det her betyder, at lejerne selv skal betale alle udgifter til deres renoveringer. Vores opsparing ligger jo i Landsbyggefonden. Jeg frygter, at det her betyder, at en stor gruppe mennesker ikke længere har råd til at blive boende, siger Aksel Larsen, der er formand for Danmarks Almene Boliger i Kreds Sjælland.
Han vurderer, at pengene i fonden vil være brugt allerede i 2020, og at renoveringsarbejdet af de amnene boliger derefter vil gå i stå frem til 2026.
- Jeg er meget ked af det, og jeg bliver også ind imellem meget ophidset af det. Det er min sparekassebog, de tager fat i her. Det er de almene lejere, der betaler med deres opsparing og vi har selvfølgelig en forventning om, at hvis regeringen vil lave en ghettoplan, så betaler de den selv, siger Aksel Larsen.
Vil bygge op og rive ned
I sidste uge fremlagde regeringen sin store plan for landets ghettoer.
Den indeholder blandt andet planer om at kunne lave de bestående ghettoområder om, så de passer til en mere blandet beboerskare, giver mulighed for at nedrive ghettoer og at gennemføre en række sociale og kriminalitetsbekæmpende tiltag i de belastede boligområder.
Planen kommer til at koste 12 milliarder kroner. Det er penge som skal komme fra Landsbyggefonden.
Som nævnt er det blandt andre lejerne, der står for indbetalingerne til fonden. Når man skal bygge almennyttige boliger, låner man penge til det over 30 år. Når de 30 år er gået og pengene betalt tilbage, betaler lejeren stadig husleje, og det er de penge, der stryger direkte i Landsbyggefonden.
Etableret af almene boligselskaber
- Det er ikke første gang at en regering lader lejerne afholde udgifter, som ikke har noget med renovering at gøre. Siden 2004 er fonden således blevet sat til at betale statens indskud til nybyggeri af almene boliger. Det svarer til mere end 10 milliarder kroner.
- Landsbyggefonden blev etableret af de almene boligselskaber og stadfæstet med lov af Folketinget i 1968 – under det såkaldte Røde Kabinet, hvor Socialdemokraterne regerede landet i tæt samarbejde med SF.
- Målet med fonden var at gøre de almene boligforeninger uafhængige af lån i banker og realkreditinstitutter. Derfor er alle boligselskaber også tvunget til at bruge fonden til opsparing. En almen boligforening må ikke selv spare op til renoveringer.
- Landsbyggefonden er selvejende – men ved stiftelsen blev det dog skrevet ind i loven, at den siddende regering skulle udlægge de overordnede retningslinjer for fondens økonomi.
Tanken er, at pengene skal være med til at renovere boligerne, der i den alder forventes at have problemer, som skal tackles. Det kan sammenlignes med, at når lånet til købet af et parcelhus er betalt ud, så starter man med at spare op til renoveringer. Det er disse penge, som nu kommer til at indgå i ghettoplanen.
At der er mange projekter i kø i fonden er ikke usædvanligt. I 2014 var der således ansøgninger for renovering på hele 18 milliarder kroner til fonden.
At der står så mange penge i fonden handler dels om opsparing – men også, at skiftende regeringer i år med travlhed i byggeriet har bedt fonden holde igen med investeringer og renoveringer i den almene sektor.
Lejer: Hvad kan vi gøre?
Birgit Mortensen i Nykøbing Falster er er opgivende over regeringens planer.
Hun er klar over, at hendes lejlighed næppe renoveres. På den anden side har hun med sin pension ikke råd til at flytte væk.
- Det koster. Og hvem vil forære mig 20.000 i dag til at flytte? Regeringen gør det i hvert fald ikke, siger hun.
Hun tror dog ikke, at der er noget at gøre for at forhindre, at planerne realiseres.
- De siger, at sådan skal det være, og sådan bliver det. Men jeg synes bare alligevel, at det er forkert, for man kan jo ikke protestere nogle steder. Jeg fik et chok den dag, de sagde det i fjernsynet. Der tænkte jeg, at så får vi ikke lavet noget her, siger hun.