Det vi har sammen

Laura er ordblind og har kun fået seks timers læsehjælp på fem år

06:49

Laura Thøger Larsen er ordblind. Hendes forældre har selv været nødt til at betale for supplerende læseundervisning.

Efter Laura er begyndt at få privat læsehjælp, er hun blevet meget bedre til at læse. Foto: Line Strand - TV ØST

1 af 2

Laura Thøger Larsen blev konstateret ordblind i 3. klasse, men hun får ikke den hjælp, hun har brug for. Hendes mor betaler selv for ekstra læsehjælp.

- Er det mig, der er dum, eller er der noget galt?

Den følelse gik Laura Thøger Larsen fra Næstved i mange år gået rundt med i kroppen, når hun var i skole. I årevis var hun afhængig af, at hendes klassekammerater hjalp hende i undervisningen.

I 3. klasse på Holmegårdsskolen blev hun nemlig konstateret ordblind, men hun har aldrig fået den ekstra undervisningshjælp, hun har brug for, så hun kan følge med i timerne.

Læs også Ordblinde Oliver fik ikke den nødvendige hjælp: - Vi fik at vide, han ikke var dum, men bare doven

- Det blev lidt en konstatering det hele. Der var en årsag til, at Laura ikke kunne læse ligesom de andre kunne i 3. klasse, men det var ikke noget, der skulle arbejdes med, fortæller Lauras mor, Gine Thøger. 

Glemte digitalt materiale

Laura fik ellers udleveret en såkaldt IT-rygsæk, der kan læse højt for hende, da det stod klart, at hun var ordblind. Men når det kommer til stykket, kan hun ikke bruge den til så meget. Ofte glemmer hendes lærere nemlig at sørge for, at undervisningsmaterialet også er tilgængeligt digitalt – selvom de egentlig er forpligtet til det. 

- Det ville være meget nemmere, hvis man kunne få materialet indscannet fra start. Så behøvede jeg heller ikke være meganervøs for at spørge, og så kunne jeg komme lige så godt fra start som de andre, siger Laura Thøger Larsen.

På den måde står hun i samme situation, som Oliver Boyesen fra Nykøbing Falster i mange år stod i. Først da hans forældre besluttede sig for selv at betale for et ophold på en ordblindeefterskole, begyndte han at rykke sig.

Laura og hendes mor træner læseevnerne. Foto: Line Strand - TV ØST

Kommer mange tusind sider bagud

Og det har store konsekvenser for både Laura Thøger Larsen, Oliver Boyesen og andre ordblinde som dem, at de ikke får hjælp til at håndtere deres ordblindhed. Det siger i hvert fald Janne Sabroe fra Ordblindeforeningen.

- Hvis man ikke får hjælpemidler og ikke får læst tingene højt, så er man 1.000 sider bagud, når man når 3. klasse. Og det er rigtig, rigtig meget. Prøv at tænke, hvor langt bagud man så er i 7. klasse. Så er det ikke 1.000 sider, og det er heller ikke 2.000 sider, man er bagud. Det er omkring 5.000 sider, siger hun.

Hvis man ikke får hjælpemidler og ikke får læst tingene højt, så er man 1.000 sider bagud, når man når 3. klasse

Janne Sabroe, Ordblindeforeningen

I alt har Laura blot fået seks timers supplerende læseundervisning fra 3. til 8. klasse, og det har hendes mor meget svært ved at forstå.

- Jeg sender et barn i skole, der er frisk, hun har spist morgenmad, hun er forberedt, hun har sin IT-rygsæk. Hun gør alt det, man forlanger af hende. Og så vil man ikke ofre de penge, det koster at give hende ekstra undervisning, så hun kan blive bedre selvhjulpen. Det synes jeg er mærkeligt, siger Gine Thøger.

Ekstra læsehjælp eller matematikbøger?

Men netop det med økonomien er en vigtig faktor, når man se skal se nærmere på, hvorfor skolerne ikke sikrer den rette hjælp til ordblinde elever, mener Ordblindeforeningen.

Det er nemlig skolelederens ansvar, at alle elever får den undervisning, der passer til deres evner, men det også skolelederen, der skal betale, hvis der er brug for supplerende undervisning. 

Læs også Ekspert i ordblindhed: Med de rette hjælpemidler kan man nå rigtig langt

- De spørger måske sig selv: Skal jeg give Laura supplerende undervisning, eller skal jeg købe supplerende undervisning til hele skolen? For det koster nogenlunde det samme, hvis Laura skal have supplerende undervisning gennem et helt år, siger Janne Sabroe.

I Næstved Kommune vil de ikke kommentere Lauras sag, men de anerkender, at der for nogle år siden var udfordringer i forhold til at undervise ordblinde børn i kommunen.

- Jeg vil godt erkende, at der også sker ting hos os, som kunne være håndteret bedre. På den ene side er jeg selvfølgelig ikke stolt, når der er nogle ting, der ikke fungerer så godt, som de kunne. På den anden side set, så er det nok sådan i en virkelighed med 8.000 elever, at vi indimellem ikke får ydet 110 procent, siger skolechef Lars Nedergaard.

Lauras familie har selv måtte betale for privat læseundervisning. Foto: TV ØST

24.000 kroner for privat undervisning

Da Laura Thøger Larsen nåede 6. klasse, fik hendes mor nok af at vente på hjælpen til sit barn. På det tidspunkt læste Laura som en i 1. klasse, og derfor begyndte Gine Thøger at betale for privat læseundervisning. Det har hun indtil videre brugt 24.000 kroner på.

Hun gør alt det, man forlanger af hende. Og så vil man ikke ofre de penge, det koster at give hende ekstra undervisning, så hun kan blive bedre selvhjulpen

Gine Thøger, mor til Laura

- Og det gør jeg gerne, for det er mit barn, og det er en investering i Laura. Hun skal have den uddannelse, som hun kunne tænke sig og ikke den uddannelse, som Holmegårdsskolen formår at give hende. Men det er ikke rimeligt, siger hun.

I Ordblindeforeningen mener de da også, at det bør være kommunen, som betaler for den private undervisning.

- De har vidst i meget lang tid på den skole, at Laura er ordblind, og de har ikke gjort noget ved det. Så det mindste kommunen kan gøre, det er at betale for det, siger Janne Sabroe.

Sikkert og vist er det dog, at pengene til læsehjælpen er godt givet ud. Her i 8. klasse læser Laura Thøger Larsen nu meget bedre, og det hjælper også på hendes humør.

- Nu kan jeg godt klare mig selv lidt. Før kunne jeg godt virkelig føle mig til besvær. Hvis jeg sad i skolen og fik en tekst, der var rigtig svær, så kunne jeg godt være på grænsen til at tude, fordi det var nederen og træls, at jeg ikke kunne klare det selv. Men det er blevet meget nemmere. Sådan har jeg det ikke længere.

Mellem seks og otte procent af danskerne er ordblinde, hvilket vil sige, at der i en skoleklasse med 25 elever vil være en eller to, der har så svært ved at læse og stave, at de har brug for hjælp.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App