Lastbil var for høj: Kørte ind i bro

Lastbilchaufføren havde ikke lige haft målebåndet fremme, da han læssede sin lastbil. Lasten var nemlig 70 centimeter for høj og stødte på motorvejsbro.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

70 centimeter for høj. 

En polsk lastbilchauffør havde ikke set højdeanvisningerne, da han valgte at køre fra motorvejen og ind på Sdr. Ringgade i Slagelse.

Efter uheldet var vejen spærret i en lille times tid, mens beredskabet var i gang med at fjerne lastbilen fra stedet.

Ingen kom til skade. 

Dog skulle den polske chauffør lige en tur forbi den lokale politistation i Slagelse.

- Vi tager ham med på stationen for at give ham en bøde. Han har jo ikke overholdt loven, når han ikke lægger mærke til anvisningerne, og det koster altså, lyder det fra Tom Stysiek, der er vagthavende ved Sydsjællands og Lolland-Falsters politi.

Olietank gik i stykker

Sammenstødet med broen gik hårdt ud over lastbilens hydrauliktank, der slog revner. Olien begyndte løbe ned på vejen og ud i græsrabatten. Tanken kan indeholde 280 liter olie.

Dansk Miljø Rådgivning blev tilkaldt, for at hjælpe beredskabet med at tage stillingen til olien. Her blev der rekvireret en rendegraver og en container, til at grave den forurenede jord op, hvorefter jorden bliver kørt til rensning.

Ved 16.30-tiden var beredskabet stadig i gang med at samle olie op, men det er muligt at komme forbi i bil.  


Nyhedsoverblik