Lastbil torpederer bro nær skole: - Jeg hørte et brag

En stolpe blev slynget ind i Ellebækskolens skolegård, da en lastbil kørte ind i A-broen i Næstved. 15-årige Mathias var en af dem, der hørte braget.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mathias Dejrup Hansen på 15 år er elev på Ellebækskolens afdeling Kalbyris.

Han hørte braget, da en lastbil påkørte A-broen i Næstved og sendte en metalstolpe gennem luften, så den ramte et cykelskur på skolen. 

- Jeg hørte sådan et bang, og så løb alle lærerne ud, fortæller Mathias Dejrup Hansen fra Næstved. 

Han så efter, hvad der var sket ved cykelskuret, da han gik hjem fra skole. 

- Jeg kom bare gående og så så jeg, at der stod en politibetjent, som tog billeder af det, fortæller han. 

Læs også
Lastbil påkører bro – vragdel rammer nærliggende skole
Læs også
Lastbil påkører bro – vragdel rammer nærliggende skole

Johan Sass, der er administrativleder og viceskoleleder på Ellebækskolens afdeling Kalbyris fortæller, at der ganske rigtigt er en stolpe, der har ramt et cykelskur på skolen.

- Stolpen har ramt og har lavet et hul i væggen i den ene af skurerne, fortæller han og siger, at undervisningen er fortsat som normalt på skolen, på trods af ulykken ved broen. 

Artiklen fortsætter under billedet.

A-broen i Næstved er tirsdag blevet påkørt af en lastbil.
A-broen i Næstved er tirsdag blevet påkørt af en lastbil. Foto: Anna Michaelsen

-  Lige i de minutter derefter er alle selvfølgelig meget opmærksomme på det. Men ellers har undervisningen fortsat, som den plejer, siger skolelederen. 

Han fortæller, at hvis der er klasser, hvor eleverne har brug for at snakke om ulykken, så vil lærerne give plads til det. 

Heldigvis var der ingen i nærheden

Det er endnu ikke klart, om det er en del af A-broen, der er blevet slynget gennem luften og har ramt skolen, eller om stolpen har ligget på ladet af lastbilen. Stolpen har haft så meget fart på, at den kunne slå et hul i en murstensvæg, men den har ikke lavet mere ravage end det. 

- Der er nogle mursten, der er røget ud af det hul. Men muren er stabil i resten af konstruktionen, så der sker ikke noget ved det, siger Johan Sass, som er meget glad for, at der ikke var nogle elever i nærheden, da stolpen ramte cykelskuret. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Her ligger A-broen
Her ligger A-broen Foto: Open Street Maps

- Meget heldigt så var det noget, der foregik, mens vi havde undervisning. Så vi havde ikke nogen elever ude i gården på det tidspunkt, siger Johan Sass.

Han fortæller, at ulykken skete på et tidspunkt, hvor der var fredeligt omkring skolen.  

- Heldigvis var der ikke nogen mennesker på broen eller nogle andre i nærheden, da lastbilen rammer, siger skolelederen.

 

Nyhedsoverblik