Lastbil efterlod påkørt kvinde alene på gaden

En Avis-kassebil som denne på billedet har påkørt en ældre kvinde i Slagelse. Nu søger politiet vidner i sagen.

En ældre kvinde blev i sidste uge påkørt af en kassebil i Slagelse. Nu søger politiet vidner til uheldet.

Torsdag i sidste uge blev en ældre kvinde ramt af en kassebil i Slagelse, da den bakkede ind i hende. Nu vil politiet gerne høre fra vidner, der har set noget.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Uheldet skete på Kierulffsvej, da en hvid Iveco kassebil med påskriften Avis bakkede tilbage. Ud for nummer 56 blev en ældre kvinde klokken 15.06 ramt af bilen. Det var formentlig bilens læsserampe, der rørte kvinden.

Ifølge politiet stoppede bilen et kort øjeblik på stedet, hvorpå personerne formentlig steg ud af kassebilen. De satte sig dog ind igen og kørte fra stedet.

I mens blev den påkørte kvinde liggende, inden en person kom hende til undsætning klokken 15.10 og fik tilkaldt hjælp. Her lå kvinden ifølge vidnet alene på gaden.

Politiet ønsker nu at høre fra vidner, der muligvis var på stedet, da uheldet skete eller andre vidner, som har set den hvide kassebil i området. Man kan kontakte lokalpolitiet i Slagelse på 1-1-4. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App